Nye volontører i LM's internationale arbejde

Foto: 5 volontører til LM's internationale arbejde i 2017
Fem af de seks volontører var samlede til introduktionskursus i april måned. (Foto: Kaja Lauterbach).
Først i august rejser seks unge ud til opgaver i Luthersk Missions volontørarbejde "Reach" i Tanzania og Cambodja.

01. august 2017 / Kaja Lauterbach, kl@dlm.dk

De nye volontører kan se frem til mange spændende opgaver, der spænder fra salg af bøger, undervisning af missionærbørn, menighedsarbejde, undervisning af lokale kristne til arbejde i en børnehave for børn af tidligere prostituerede kvinder.

 

Nikolai Bach-Svendsen rejser den 2. august.

Han er 20 år, fra Esbjerg og blev HTX-student i 2017.
Han skal arbejde med salg af kristen litteratur for Soma Biblia fra mobile bogsalg i Dar es Salaam i Tanzania.

 

 

Samuel Muldbjerg Christensen rejser den 14. august

Han er 22 år, fra Hillerød og blev student i 2015.
Han skal undervise i dansk og give lektiehjælp til missionærbørn og lave ad hoc-opgaver i Dar es Salaam i Tanzania.

 

Caroline Slot Pedersen rejser den 8. august

Hun er 19 år, fra Videbæk og blev student i 2017.
Hun skal lave menighedsarbejde og undervise missionærbørn i dansk i Siem Reap i Cambodja.
 
 
 
 
 

Simona Kragh Jensen rejser den 8. august

Hun er 21 år fra Svaneke og blev student i 2016.
Hun skal lave menighedsarbejde og undervise missionærbørn i dansk i Siem Reap i Cambodja.

 

 

Johanne Olesen rejser den 8. august

Hun er 19 år, fra Aulum og blev HHX-student 2017.
Hun skal arbejde med børnepasning og leg i børnehave under ”Daughters of Cambodia” i Phnom Penh i Cambodja.

 

 

Katrine Jensen rejser den 8. august

Hun er 20 år, fra Silkeborg og blev student i 2017.
Hun skal arbejde med børnepasning og leg i børnehave under ”Daughters of Cambodia” i Phnom Penh i Cambodja

 

Tilføj kommentar