Den nye trosbekendelse

Der er sandheder i enhver kultur, som er så indlysende, at man knap behøver at argumentere for dem. Da jeg gik i gymnasiet for cirka 15 år siden, var tidens store mantra, at ”Alt er relativt!”, men jeg skal love for, at tidsånden har genopdaget moralen!

Desværre ikke altid i en kristen aftapning.

I Den nye bekendelse sætter den britisk-amerikanske litteraturhistoriker og teolog Rebekka McLaughlin fem så­kaldte ”sekulære sandheder” under lup­pen.

For det er, som om verden omkring os på rekordtid er blevet enig om, at ”kærlighed er kærlighed”, ”kampen for homoseksuelles rettigheder er den nye kamp for borgerrettigheder”, ”kvinders rettigheder er menneskerettigheder”, ”sorte menneskers liv har værdi”, og at ”transkvinder er kvinder”.

Går ikke på kompromis med klassisk kristendom

McLaughlin ønsker ikke bare at vise, at den nyfundne morals kamp imod racisme og for mangfoldighed har fødderne plantet i den bare luft, hvis den fornægter troen på Gud. Hun ønsker samtidig at kalde kirken til at ydmyge sig selv og bekende sin synd for de gange, hvor kirken har undertrykt de svage og ikke omfavnet dem, der havde brug for en særlig omsorg og kærlighed.

Begge dele gør hun meget dygtigt og uden at gå på kompromis med klassisk kristendom.

McLaughlin spidder for eksempel den gudløse nymoral meget præcist, når hun påpeger, at ”I en verden uden Gud kan jeg afsky slaveri på samme måde, som jeg afskyr oliven. Men i sidste ende er det kun en personlig præference” (s.43).

Klart og tålmodigt viser McLaughlin, at selvom kirken har brugt kristentroen til at undertrykke både sorte og kvinder og ikke altid formået at række den rette omsorg og hjælp til mennesker, der kæmper med deres køn og seksualitet, ligger det fjernt fra kristendommen at fratage disse grupper deres grundlæggende værdi som mennesker skabt i Guds billede.

Samtidig viger hun ikke uden om at sætte spørgsmålstegn ved, om tidens feminisme virkelig vil kvinder det så godt, som den påstår.

Ud fra en lang række kilder bestående af alt fra digte, statistik, personlige erfaringer og bibelcitater viser McLaughlin, hvor den nye sekulære bekendelse har fat i rigtige anliggender, og hvor den fejler.

Kristne er kaldet til afkald

Det kan ikke undgås, at McLaughlin taler ud fra en amerikansk kontekst, hvor kulturkampen mellem de progressive liberale og kristeligt konservative i disse år brager.

Det kommer eksempelvis til udtryk, når hun omtaler kampen for homoseksuelles rettigheder som en ny borgerrettighedskamp. Selvom europæisk kultur ikke har samme forhistorie med raceopdeling som de amerikanske sydstater, er der alligevel mange genkendelige træk, som gør bogen relevant også i en dansk sammenhæng.

Som en, der selv har kæmpet med at være seksuelt tiltrukket af sit eget køn taler McLaughlin med stor indlevelse og dyrt købt erfaring, når hun minder om de afkald, som enhver, der ønsker at følge Jesus, er kaldet til – også på det seksuelle område.

Vil du have hjælp til at forstå tidens nye sekulære moral, og ønsker du en håndsrækning til at give empatisk og velovervejet bibelsk modsvar? Så er McLaughlins bog noget for dig.

Bogen har mine varmeste anbefalinger.