Dyb hvile og dynmisk tro
Dyb hvile og dynamisk liv er Jens Ole Christensens (JOC)nye bog om Jesu måske mest kendte og udfordrende tale: bjergprædikenen.
Alle, der har læst bjergprædikenen, har fundet løfterige og inspirerende passager. Som når Jesus lover de åndeligt fattige himmeriget eller lærer os Fadervor. Men de selv samme har med garanti også fundet anfægtende og udfordrende passager. Som når Jesus siger, at kun de rene af hjertet skal se Gud, eller at porten er snæver.
Alligevel skriver JOC: ”Det meste af Bjergprædikenen er ikke svær at forstå. Vanskeligheden består i at acceptere det og praktisere det.”
Mange af os har svært ved at gøre det, som bogens undertitel siger: ”Bjergprædikenen læst langsomt”. Derfor er JOC’s bog et unikt redskab til at se gemte, glemte eller måske ignorerede skatte og udfordringer i teksten. Han hverken taler uden om eller bortforklarer kanten i bjergprædikenen, men med et godt øje for det anfægtede hjerte læser han Jesu ord ligefremt, befriende og udfordrende.
Bogen er forbilledlig grundig, hvor forskellige tolkninger vendes og drejes som i en god bibelkommentar. Befriende ærlig, når JOC en del gange blankt erkender, at der er elementer i teksten, han ikke forstår. Og så er den opløftende letlæst, eftersom den er krydret med refleksionsspørgsmål, erfaringer, citater og små historier. De simple men udfordrende passager gennemgås og forklares livsnært og nutidigt, uden at brodden pilles af dem, så Jesu tale får lov at komme tæt på.
Potentielle ankepunkter er der ikke mange af. Dog er det frustrerende, når JOC blot henviser til et par kapitler i sin egen bog Når tro og liv brager sammen, når han undviger spørgsmålet om ”den uskyldige parts” mulighed for gengiftning. Eller når han efter min smag lidt for hurtigt og simpelt affærdiger spørgsmålet om, hvad Jesus forstår ved ”Faderens løn”.
Dyb hvile og dynamisk liv kan varmt anbefales til alle, der ønsker en bedre forståelse af Jesu tale. Den kan læses individuelt, men egner sig med mange refleksionsspørgsmål også til studiegrupper.
Bragt i Tro & Mission nr. 15/2018
Tilføj kommentar