Anmeldelse
Cover: Kald det kærlighed

Kald det kærlighed

Roar Steffensen
LogosMedia 2020
248 sider - 249,95 kroner
Annelise Clausen
Kald det kærlighed er en personlig beretning fra Peru; et af LM’s missionslande gennem mange år.
 
Med varme og humor fortælles om landets forhold og missionærfamiliens liv.
 
Der berettes om lange venskaber og kortere bekendtskaber, så man mærker den kærlighed og respekt, som LM-udsendingen møder folket med.
 
Guds kald kan være vanskeligt at få hold på, og de tanker, Roar og hans kone Merete gjorde sig, beskrives vedkommende og godt.
 
Alle missionærer møder vanskeligheder. Det lune glimt i øjet forsvinder fra beretningen i forbindelse med beskrivelsen af de smertefulde uoverensstemmelser, Roar Steffensen fik med norske samarbejdspartnere.
 
Emnet for konflikten var vægtlægning af oplæring af præster på bibelskolen. 
 
Læseren får anledning til at opfriske sin viden om embedssyn og de forskellige konklusioner, vi som bibeltro lutherske kristne drager.
 
Bogen er velskrevet. Den rummer en god blanding af fortællende stof og principielle overvejelser.
 
Fra afsnittet om kald hænger et par bemærkninger fast i mine tanker. Det gælder for alle, ikke kun missionærer:  At gå på Guds vej i sit liv indebærer, at du ikke har kontrol og ikke kan overskue vejen frem.
 
For familien Steffensen gik vejen tilbage til Danmark efter fem-seks år. Roar Steffensen fortsatte som pendlermissionær, så beretningen dækker en betydelig længere periode.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Ruth Bach-Svendsen
”Det er mange år siden, jeg første gang mødte overvejelserne om at rejse ud,” fortæller missionær Ruth Bach-Svendsen.   ”Egentlig er det lig…