Øjebliksbilleder fra tvivlens landskab

Jeg vil begynde med at sige tak for bogen og dermed også tak for invitationen til at vandre et stykke vej med forfatterne i tvivlens landskab. 

Jeg ville ønske, at jeg havde fået denne bog i hånden allerede for nogle år siden, hvor jeg selv i en længere periode oplevede tvivlen komme og rive gulvtæppet væk under mit kristne verdensbillede. 

På det tidspunkt hjalp det mig ikke synderligt at læse store, tykke apologetiske bøger med gode svar på svære spørgsmål, for tvivlen åd bare det hele op, og svarene syntes så letkøbte. 

Lige der har denne bog særligt sin berettigelse, fordi den ikke først og fremmest søger at give svar og bringe den tvivlende sikkert i vishedens havn, men skaber et rum, hvor man kan være en tvivlende kristen. 

Forfatterne reflekterer med stor klarhed og oprigtighed over deres egne tros- og tvivlstanker og giver dermed læseren et vigtigt værktøj, som måske er lidt undervurderet. Nemlig sproglige billeder og udtryk, der i høj grad kan hjælpe os alle til at give tvivlen et sprog i vores kristne fællesskaber

Ikke dermed sagt, at forfatterne slår sig til ro i tvivlen og ikke søger vished. For det gør de.

Bogen er udformet som en brevveksling mellem dem, der er krydret med en lang række teologiske holdepunkter, som formidles i samklang med deres erfaringer fra vandringen med Gud. Særligt bliver der formidlet evangelisk klart om, hvad den frelsende tro er og ikke er. 

En anden klar force ved bogen er, at den i høj grad anerkender, at også kristne er sammensatte mennesker, der undertiden bliver påvirket af en række psykologiske faktorer, der snildt kan bemægtige sig troen og tvivlen. 

Bogen ender meget abrupt, og det er heller ikke altid, man kan finde en konklusion på vandringen med Gud – slet ikke i tvivlens landskab. Men Jesus kan slet ikke lade være med at slå følge med os i vores tvivl og håbløshed – måske igennem denne bog – måske på en hel anden måde.

Fordi vi har manglet en sådan bog, får den min varmeste anbefaling.