Anmeldelse
Foto: Scene fra filmen "Risen"

Risen

Kevin Reynolds
UIP
På dvd/iTunes med danske undertekster 29/9 2016. 149 kroner
Peter Rask

En film er ikke en prædiken, og det profiterer filmen Risen i nogen udstrækning af. For det er ikke alt i filmen, som holder bibelsk vand, men min oplevelse er, at en del af disse omstændigheder kan henføres til kunstnerisk frihed. 

Hvis man tager den for det, den giver sig ud for at være, nemlig en fortælling om en romersk officer, som sættes til at efterforske den tomme grav påskemorgen, kan man få tilføjet nye nuancer til den begivenhed, som er omdrejningspunktet for vores tro.

At graven var tom påskemorgen, og at det ikke skyldtes gravrøveri. 

Jeg har glæder mig til at se filmen, siden jeg for længe siden så den første trailer til den på YouTube, hvilket er det samme som at indrømme, at en del af denne anmeldelse også handler om, hvorvidt den lever om til de forventninger, jeg havde opbygget til den.

Det korte svar er ja. Jeg synes filmen er god på sine egne præmisser. Og den er lysår bedre end film som Noah og Exodus. Ikke stilmæssigt, men indholdsmæssigt, fordi den fastholder Jesu legemlige opstandelse og bruger det som afsæt for en spændende fortalt historie om, hvordan det måske kunne være. 

Stærkest står korsfæstelsesscenen for mig, hvor jeg synes, det lykkes filmen at give mig en fornemmelse af, hvordan det har været uden at svælge i blodet. Svagest står skildringen af disciplene. Flere gange fremstår de som lalleglade ubekymrede typer, der ikke helt flugter med den beskrivelse, vi møder af dem i Bibelen.

Men forunderligt nok lykkes det også filmen på samme tid at vise noget af den sårbarhed og kærlighed, som Jesus havde til dem, og derfor bliver det mere et irritationspunkt end noget, som bør trække afgørende ned. 

Jeg synes, filmen er en god (jule)gaveide. Den giver et muligt bud på, hvordan det kunne have foregået, dengang Jesu grav var tom, og ingen helt kunne forstå, hvorfor den var det. Så samtidig med at jeg ikke anbefaler, at man sluger filmen råt, synes jeg man skal se den og bruge den som afsæt til at tale om, hvad der virkelig skete den morgen, graven var tom.

Bragt i Tro & MIssion 19/2016

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Tjhomas Højgaard
Flyttekasserne er kun lige pakket ud i familien Højgaards nye lejlighed i Stubbekøbing. I december flyttede Thomas Højgaard og hans kone, Ca…