Duften af Edens Have

”Det følgende handler om småtterier fra min lille verden. Men dybest set handler det, som jeg ser det, om duften fra Eden”.

Ovenstående er et citat fra indledningen i bogen Duften af Edens Have, og det kan vist ikke siges mere rammende om resten af bogen.

Duften af Edens have er nok en lidt diffus størrelse, men i vandringen på himmelvejen i forventning til Gud og med Åndens hjælp fornemmes duften indimellem – om ikke i øjeblikket, så i tilbageblikket.

Børge Haahr Andersen lufter livsepisoder på en ærlig og åben måde, så jeg kan genkende mig selv og min opvækst i mangt og meget. Nu er vi jo også næsten jævnaldrende, er begge vokset op under beskedne kår, men alligevel i stolthed og værdighed i solide kristne omgivelser. Jeg boede dog i byen. (Hillerød. Jeg bor faktisk i Sædding Sogn nu, og Børge bor næsten i Hillerød.) Og jeg må tage mig selv i endnu engang at være dybt taknemmelig for den opvækst, jeg fik i mit hjem og blandt omsorgsfulde kristne.

Hvad bogens indhold angår, er der ikke noget nyt for mig – dette at blive og være barn af Gud og hvad deraf følger af privilegier. Alligevel er det nok kun en brøkdel af Guds godhed og omsorg for mig, som jeg registrerer. Men det er dejligt at blive mindet om, at det med Gud og hans Ånd ikke er ufatteligt og fjernt, men er os lige så nær som ordet (side 31), eller som Børge skriver: Min egentlige teologiske uddannelse foregik altså i søndagsskolen, på køkkenbænken, på missionshusbænken ... (side 33).

Bogen er let læselig, og episoderne er så dagligdags, at det er nemt at følges med Børge på vejen til Himlen og indimellem mærke duften af Edens have. Jeg synes også at blive bekræftet i, at verden emmer af Gud.

Læs bogen – og få justeret kompasset på himmelvejen. 

Anmeldt i Tro & Mission nr. 10/2016.