Anmeldelse
Cover Katedral

Katedral

Asbjørn Asmussen
Silkeborg Oasekirke i samarbejde med YFC/SonarMusic 2022
11 sange / 100 kr.
Ditte Nygaard

Den 29. august 2022 udkom Arvid Asmussens nye lovsangsalbum Katedral. Albummet består af 11 gode, stærke lovsange og salmer, der alle er optaget ved en lovsangsfest på Rudehøj Efterskole og udgivet af Silkeborg Oasekirke i samarbejde med YFC/Sonarmusic. 

At sangene er optaget live, gør ikke den musikalske oplevelse mindre. Hele set-uppet er yderst professionelt og gennemført på allerbedste vis. Arvid har indspillet albummet i samarbejde med Cathrine Højlund på vokal, Lasse Kobbersmed på tangenter, Jacob Worm på elguitar, Jesper Smalbro på bas og Jimmi Bech på trommer.

Sange og melodier er inspireret af Guds skaberværk

Selv beskriver Arvid Asmussen, at albummets ide og gennemgående tema er Guds nærvær – ikke kun i kirken – men i skaberværket, i naturen – som i hans optik er den egentlige store katedral. Inspirationen til sangene har Arvid Asmussen fundet i de smukke omgivelser omkring sin bopæl. 

På en særlig måde oplever Arvid Asmussen Guds nærvær i naturen. Dette har også betydet, at han en gang om måneden skifter prædikestolen ud og eksperimenter med det, han kalder ”skovkirke.” Her skaber han en alternativ gudstjeneste for hele familien med minipilgrimsvandringer, bibelrefleksioner og nadverfejring under åben himmel.

Storladen musik, der ikke er frembrusende

Jeg har tidligere oplevet Arvid Asmussens produktioner som mere nedtonede, stille og akustiske hverdags-lovsange.  Albummet Katedral tilbyder en noget mere storladen musikalsk lyd end tidligere. Og det fungerer! Der er ikke på nogen måde tale om et pompøst eller frembrusende set-up, men et album, der både i tekst og musik indbyder til at prise Guds storhed. I en gennemført påmindelse om at træde frem og se ud på Guds enorme skaberværk og møde hans store skabervilje.

På albummet møder vi kendte salmer i nyarrangeret indpakning. Andre af de kendte salmer har fået stærke omkvæd, der formår at styrke de gamle ords almengyldighed – og lader dem tale ind i nutiden også. Vi møder også både kendte lovsange og helt nye produktioner. Alle er de skrevet af Arvid Asmussen. Stilen er genkendelig og gør hurtigt sangene tilgængelige og sangbare.

Stilen er gennemført og skaber et varmt vidnesbyrd. Som lytter bliver det hurtigt nemt at nynne med, men uden at albummet på nogen måde når at blive kedeligt eller ensformigt. Musikalsk høj kvalitet sammenholdt med at sangene er nemme at lære og bærer tekstmæssig dybde med sig.

Jeg oplever samtlige 11 numre som vedkommende og rørende. Både tekstmæssigt og musikalsk.

Der er noget på spil i sangene – og vidnesbyrdet rækker ud og rammer øret!

Albummet er udgivet på diverse streamingtjenester.  

 

Anmeldelsen har været bragt i Tro & Mission nr. 13/2022.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Ruth Bach-Svendsen
”Det er mange år siden, jeg første gang mødte overvejelserne om at rejse ud,” fortæller missionær Ruth Bach-Svendsen.   ”Egentlig er det lig…