Nyt 24:12 vil give en smagsprøve på troens verden

”Jeg vendte mig om for at se, hvem det var. Men der var ikke nogen fysisk i rummet. Det var dér, det gik op for mig, at det var en stemme, der var større end et menneske.”

Sådan fortæller forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky om sit første møde med det, hun kalder ”Universets største sandhed”.

Historien fortæller hun i dette års udgave af 24:12, der udgives af LM og Indre Mission.

Endelig hverdag for volontørerne i Cambodja

Hverdagen for LM’s fire volontører i Cambodja er nu begyndt at ligne det, som jobopslagene stillede dem i udsigt for et års tid siden.

Siden i foråret har landet været mere eller mindre lukket ned på grund af corona, og derfor har deres opgaver været anderledes de første tre måneder af deres ophold.

Størstedelen af deres tid er indtil nu gået med at hjælpe danske missionærbørn med deres engelske online skole, men nu er HOPE International School, hvor børnene går, fysisk åben i både Phnom Penh og Siem Reap.

LM sponsorerer evangelist på Lolland-Falster

LM’s mindste afdeling – Lolland-Falster – har søgt og fået bevilget penge af Landsstyrelsen til at ansætte en fuldtidsmedarbejder, der kan arbejde med evangelisation og forkyndelse i afdelingen.

”Vi er en afdeling, som vil rigtig meget og har gang i mange vigtige ting, men vi mangler hænder til at gennemføre de ting, vi vil,” siger næstformand i afdelingen Jørgen Sulkjær og uddyber:

”Dem som kommer i LM hernede bidrager det, de kan. Men vi har mange ældre, som har brugt deres kræfter.”