God anledning til at sætte mission på dagsordenen

Logo missionsuge 2023
Missionsugen varer fra 19. - 26. marts og har temaet "Jeg er med jer." Foto: istock

Luthersk Mission har i denne uge særligt fokus på international mission gennem videoer, opslag og lokale møder. Det glæder de frivillige konsulenter i afdelingerne, der opmuntrer til mission

21/03/2023 / Karin Borup Ravnborg; kbr@dlm.dk

En hel uge med særligt fokus på international mission.

Det er tanken bag den missionsuge, der er i gang netop nu i Luthersk Mission over hele landet.

Ugen, som har temaet "Jeg er med jer", skal være med til at styrke engagementet i mission i udlandet.

14 korte videohilsner giver et frisk pust af mission

På LM's hjemmeside er der da også masser af inspiration til, hvordan man kan få et frisk pust af mission på dagsordenen i den lokale forening.

I værktøjskassen finder man blandt andet 14 videohilsner fra udsendte missionærer og volontører og flere korte videoer fra missionsarbejdet.

Der er også idéer til, hvordan man kan arrangere møder lokalt, og det glæder Lene Manniche, der er frivillig missionskonsulent i LM's afdeling på Lolland-Falster.

En god anledning til at sige: Så, nu gør vi det!

"Det er en rigtig god idé at have sådan en uge med fokus på mission, hvor vi siger 'Så - nu gør vi det'," siger hun.

Det var hun og LM's øvrige afdelingsmissionskonsulenter enige om, da de for nogle uger siden var samlet på LM's sekretariat i Hillerød.

"Det er en god anledning til at sætte international mission på dagsordenen i menigheden. Det kan man ikke gøre for meget."

International mission er en af de vigtige brikker i LM's arbejde

På Lolland-Falster er der to arrangementer i missionsugen: et, som var i søndags ved gudstjenesten i Lolland-Falster Kirken, og et missionsmøde på søndag eftermiddag i LM Nykøbing Falster.

"Vi er jo den mindste afdeling i LM med meget få kredse, så der er ikke planlagt så meget, men folk er meget positive, når vi gør noget," fortæller Lene Manniche, der har været frivillig konsulent i op mod 20 år.

"International mission er en af de vigtigste brikker i LM's arbejde. Det har det altid været. Derfor er det vigtigt at holde det i gang," siger hun om opgaven.

---

> Læs mere om LM's missionsuge her.

> Få nyheder om international mission -
Tilmeld dig nyhedsmailen Kontakt; International Mission.

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.