Gud baner vejen for dig

Sådan oplevede jeg det selv sidste år, da jeg ikke rigtig havde noget meningsfyldt at give mig til. Jeg vidste, at jeg gerne ville ud at rejse og opleve mere af Guds underfulde verden. Dog var det ikke fordi, jeg havde særlig mange penge at gøre godt med, så først måtte jeg på udkig efter et arbejde og tjene nogle penge.

Det viste sig dog at være nemmere sagt end gjort. Jeg fandt aldrig rigtig noget arbejde, hvilket bare gjorde min tid hjemme i Borris ekstra lang. Heldigvis ændrede alt dette sig, da jeg en dag talte med min søster, Linda, som studerer på All Nations Christian College i England. Hun fortalte, at en skøn missionærfamilie, som snart skulle rejse til Tanzania, søgte en volontør til at undervise deres børn i dansk og hjælpe dem med lektier.

Gud sørger altid for os

For mig var dette et stort vidne om, hvordan Gud gennem andre mennesker baner vejen for os. Han sørger altid for os og svarer os, når vi beder til ham. Derfor vidste jeg også, at det var hans plan for mit liv, at jeg ikke skulle arbejde i Danmark, som jeg ellers havde troet, men i stedet skulle jeg rejse til Tanzania og tjene ham. Derfra skete alting så hurtigt. Jeg skyndte mig at sende en ansøgning til LM, kom til jobsamtale og fik jobbet. Jeg fik styr på alle de papirer, der skulle ordnes, og inden længe sad jeg i flyveren på vej mod et nyt eventyr.

Det næste halve års tid bød på rigtig mange oplevelser, som jeg altid vil tænke tilbage på med et smil på læben. Dog var det ikke bare seks måneder, hvor jeg gav af min tid, og hvor det gjaldt om at få de bedste oplevelser og bruge flest penge. Nej, det var så meget mere end det. Jeg oplevede, hvordan Gud velsignede mig på så mange måder hver eneste dag. Familien Jørgensen, som er den familie, jeg var volontør hos, er en utrolig dejlig familie, som kom til at betyde meget for mig. Sammen med dem oplevede jeg mange nye og udfordrende ting, som jeg aldrig vil glemme.

Helt anderledes end jeg havde forestillet mig

Meget af den første tid, jeg var der, gik med at vænne mig til kulturen og indbyggerne, som var alt andet end, hvad jeg havde forestillet mig. For uanset hvor meget man læser og studerer om et hvilket som helst emne, så er virkeligheden bare anderledes, når man selv står i situationen og oplever den med egne øjne.

Det gælder først og fremmest den fattigdom, som hjemsøgte mange steder af landet. Det gjorde et utroligt indtryk på mig og mindede mig om, hvor uretfærdig verden kan være. Dog oplevede jeg, hvordan afrikanerne alligevel fandt vilje og mod til fortsat at smile og være de varme og glade mennesker, som de er. Det er en af de ting, som har sat spor i mit liv, og som jeg vil tage med mig videre i livet. Det fortæller endnu en gang om, hvor fantastisk Gud er. Lige meget hvor forskellige vores liv kan være, så er der ingen grund til at miste modet. For hvis Gud er med os, hvem kan da være imod os?

Mens jeg var dernede, oplevede jeg at overnatte i regnskoven, besøge forskellige steder af landet, opleve det vilde dyreliv, stifte bekendtskab med nye mennesker, skabe min egen hverdag og ikke mindst at være noget for andre mennesker. Sidstnævnte oplevede jeg først og fremmest i mit arbejde med børnene, når jeg passede, underviste eller bare var sammen med dem. Det var helt vidunderligt.

Dog oplevede jeg det også stærkt på et center for døvstumme mennesker, hvor jeg af og til kom og gav en hånd med. Jeg hjalp dem med at lave kreative ting, som de senere solgte og på den måde tjente til deres levebrød. Begge steder følte jeg virkelig, at jeg var med til at gøre en forskel. Dette arbejde var ikke bare et hvilket som helst arbejde, men et arbejde for Gud, hvor jeg tjente ham ved at være noget for andre mennesker.

Tomheden forsvandt

Den tomhed, jeg tidligere havde følt, inden jeg tog afsted på dette nye kapitel af mit liv, var pludselig væk, og på den måde blev dette volontørophold ikke bare en tid, hvor jeg lærte mange nye sider af mig selv, men også en tid, der forandrede mig på mange positive måder. Mest af alt har jeg erfaret, hvordan Gud kan bruge alle mennesker i sin tjeneste. Lige meget hvilke evner vi hver især har, så kan han bruge os alle.

Derfor behøver vi ikke tvivle på os selv og det, vi kan, for hvis det er Guds vilje, så vil han også give dig de evner, du har brug for, og på den måde bane vejen for dig. Spørgsmålet er så bare, om du tør tage springet og tage imod dit kald?