Kurs mod rekordår for LM's genbrugsarbejde

I 2019 omsatte LM’s otte genbrugsforretninger under navnet LUMI for lidt over 9,5 millioner kroner.

I 2020 satte den fuldstændige nedlukning i foråret sit tydelige præg på omsætningen i særligt marts og april.

Men i Skjern, Kolding og i LM’s seneste skud på genbrugsstammen, butikken i København, overgår resultatet i 2020 alligevel 2019.

Mange vælger genbrugsforretning frem for privat salg

Omsætningen i 2020 er i skrivende stund rundet ni millioner.

Første cambodjanske leder af studenterarbejde

1. november blev der skrevet historie i studenterorganisationen SONOKO i Cambodja.

Det fortæller missionær Andrea Christensen, som med sin familie er udsendt af Luthersk Mission til at støtte det kristne studenterarbejde i Phnom Penh.

En ung cambodjaner ved navn Phearak er ansat som organisationens første lokale generalsekretær.

"Det er virkelig en milepæl i SONOKO's historie," skriver missionæren i familiens nyhedsbrev.

Sundhedsarbejde i endnu en landsby i Cambodja

For 14 dage siden så et nyt sundhedsarbejde dagens lys i det nordlige Cambodja.

Det skete i landsbyen Snorv 15-20 kilometer fra Siem Reap i samarbejde med den lokale præst, som missionærparret Dina og Henrik Jacobsen har kendt i mange år.

Efter gudstjenesten i byens kirke havde Dina Burgdorf Jacobsen og en oversætter samtaler med beboere i byen for at afdække behovene.

Søndagen efter besøgte de forskellige familier for at følge op på nogle af de ting, de havde delt med dem.

Taknemmelig bruger af Soma Biblias bibelbrevskole

Luthersk Missions litteraturforlag, Soma Biblia i Arusha i Nordtanzania, fik i november noget af et usædvanligt besøg.

En ung mand, Eliya Gabriel Mahenge, havde rejst 600 kilometer fra sit hjem til forlagets kontor i Arusha for at sige tak.

Han havde gennemgået alle de 13 bøger, der hører til bibelbrevskolen, som er en slags bibelsk fjernundervisning, som Soma Biblia tilbyder.

Barnedåb i nyoprettet barabaig-kirke

I begyndelsen af november var missionærerne Stine og Rasmus Roager og deres børn inviteret til dåb af evangelisten Musa Kidabasodas yngste datter.

Hvad missionærfamilien ikke vidste var, at de skulle være med til gudstjeneste i en lille kirke, som en gruppe kristne barabaiger havde oprettet.

Det blev et stort vidnesbyrd for parret, der de sidste fire år har arbejdet med mission blandt nomader i Sydtanzania.

Nye missionærer til diakonale opgaver i Cambodja

En blanding af lyst til eventyr, glæde ved muligheden for nye oplevelser og Guds ledelse er årsag til, at Sara og Jesper Hansen flytter til Phnom Penh i Cambodja.

Her skal de gå ind i en missionærtjeneste, som Luthersk Mission har ansat dem til - sandsynligvis allerede fra marts 2021.

"Vi har sagt til Gud, at vi vil opleve det som en velsignelse, hvis han kalder os ud til international mission," siger de og tilføjer:

"Vi er taknemmelige over, at LM giver os chancen."