Ny sangbog fornyer kirkesangen i Peru
Ny sangbog fornyer kirkesangen i Peru
Fredag den 17. juni var der fest på det teologiske uddannelsessted Setela i Arequipa i Peru.
Den lutherske kirkes (IEL-P) nye sangbog var hædersgæsten.
Den er resultatet af halvandet års arbejde, som missionær Merete Steffensen har stået i spidsen for.
45 nye sange blandt mange gengangere
Sammen med et udvalg, der bestod af fem kompetente præster og musikere fra IEL-P, har hun gennemarbejdet og fornyet den sangbog, der bliver brugt ved gudstjenesterne i den lutherske kirke.