Et langt liv i tak til Gud

Fra Inge Madsen var helt lille, har hun været vant til et liv i tro på Gud.

Familien kom til møder i LM, de holdt søndagsskole i hjemmet, og der kom ofte missionærer på besøg fra det store udland hjemme på Ravnsgård i Østermarie på Bornholm.

Opvæksten i Luthersk Mission har været et stærkt anker gennem livet for den nu 79-årige bornholmer.

På knæ for Jesus

Hun kom til personlig tro på Jesus som 13-årig på en pigelejr i Pedersker. Forinden havde hun ligget alvorligt syg i nogle uger af polio og var kun langsomt kommet til kræfter igen.

”En aften sad vi en fem-seks piger på ’farbror Vilhelms’ værelse. Han talte stærkt om at sige ’ja’ til Jesus. Vi lå alle på knæ, og jeg takkede Jesus for, at han havde frelst mig. Det har lige siden været et klart ja til Jesus,” siger hun.

Hun og hendes mand Vilmer var ansat 19 år som soldaterhjemsledere, inden de senere flyttede til Rønne.

Den store sorg

Efter 44 års ægteskab oplevede Inge den store sorg at miste Vilmer, som døde af lungekræft.

”Da Vilmer døde, syntes jeg, det var håbløst at leve. Jeg følte mig halv og hjælpeløs – som en stækket fugl. Jeg sagde til Jesus; ’Nu må du tage ansvaret for mig. Jeg har kun dig. Hvad vil du bruge mig til?’”

Og livet med Jesus holdt hende oppe.

Nåde over nåde

I dag takker hun stadig Jesus for frelsen.

”Det er en stor glæde for mig, at alle mine børn og børnebørn er vokset op i LM og har gået på kristne skoler, efterskoler og på LMH. Alle mine tre børn er blevet gift med kristne ægtefæller og har taget en opgave op i LM. Det er nåde over nåde.”

I dag bor Inge Madsen i en andelsbolig i Aakirkeby. Hun går dårligt nu på grund af gigt, men kan stadig køre rundt i sin bil. Og så har hun fortsat sin egen lille besøgstjeneste, nu på plejehjemmet i Aakirkeby.

”Der er særligt en kvinde på 100 år, som jeg besøger. Gud minder mig om: ’Nu skal du nok gå derover’, og så gør jeg det,” siger hun.

Jesus som balancestang

”Jesus har været mit skjold, når Satan har angrebet mig med onde eller forkerte tanker."

"Så kalder jeg på ham, der siger: ’Se, i mine hænder har jeg tegnet dig. Dine mure har jeg altid for øje’. Og jeg oplever helt bogstaveligt, at han også har mine husmure for øje, når jeg bor her alene.”

”Troens liv er som at gå på line – man har brug for Jesus som balancestang. Mister man ham, så taber man balancen."

Artiklen er forkortet fra en artikel i Tro & Mission nr. 10/2018.