Gud kan være svær at råbe op

Jens Andersens liv er ikke beretningen om store glæder og sejre. Den ene datter er blevet skilt efter 27 års ægteskab, den anden datter er opereret for tredje gang for brystkræft.

”Men jeg klamrer mig til Gud. Jeg kan hverken se ham eller høre ham.

Det har dog ikke kun været dårlige oplevelser.

Jens Andersens farfar, blev omvendt som voksen i missionshuset i Rå, der i dag er LM’s eneste missionshus på Lolland.

”Jeg har stået mange gange ved hans grav og sagt Gud tak for, at min farfar fik kristendommen ind i familien. Der hænger noget af Guds velsignelse ved den mand, som vi har fået lov at høste af.”

Jesus sad på sengekanten

Fordi kristendommen var kommet ind i familien, fik troen også betydning for den nu 71-årige lollik.

En oplevelse, som han især husker tilbage på, når det gælder Guds omsorg, var den oktoberdag i 1983, hvor han blev kørt ned af traktoren og kom ind under grønthøsteren.

Ryggen blev smadret, han var ødelagt indvendig, og han burde have været lam fra livet og ned eller død, forklarer han.

”Det var den rigeste tid i mit kristenliv. Jeg oplevede, at Jesus sad på sengekanten i 12 uger. Der var en fred og en ro, hvor jeg kunne hvile, selvom tingene så sorte ud.”

Jeg føler, at Gud snorksover

Jens Andersen havde forventet, at han igen skulle opleve Jesu nærvær, da hans kone døde for 12 år siden efter et kort sygdomsforløb med meningitis.

”Men det gjorde jeg absolut ikke, og jeg har ikke gjort det siden. Jeg føler, at Gud snorksover, og at han ikke er til at råbe op.”

I dag er Jens Andersen gift igen, og han er ikke i tvivl om, at han har brug for Jesus som sin frelser, men han oplever ingen højdepunkter i kristenlivet. Han genkender sig selv i Jobs lidelser, men ikke der, hvor han lovpriser Gud, selvom han ikke bare giver, men også tager.

”Jo, jeg kan sige det på grund af håbet om, at glæden i Himlen langt overstiger smerterne nu og her. Den smerte, vi har nu, er nemlig for intet at regne mod den herlighed, vi skal opleve.”

Skal leve med smerten resten af livet

”Jeg vil gerne holde fast i, at Gud er med på bjerget og nede i hullet,” siger han og slår fast, at han ikke er i tvivl om, at det, der står i Bibelen, er sandt.

Selv oplever han, at Gud føles langt væk. Han bærer stadig rundt på sorgen over sin far og sin afdøde kone. Dertil kommer hans døtres udfordringer, som også fylder meget i hans tanker.

”Jeg er glad for, vi har Jobs Bog i Bibelen. Jeg kan identificere mig med ham. Jeg tror, jeg skal leve med smerten resten af livet. Sådan er menneskelivet. Nogle slipper nemmere igennem det end andre.”

”Det kunne være dejligt, hvis jeg også en dag kunne sige ’Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet’.”

Artiklen er uddrag fra en artikel i Tro & Mission nr. 05/2018.

Læs hele artiklen her (pdf - s. 12)