Personligt
Inge og Anders Mogensen

Guds mirakel reddede vores ægteskab

18/10/2024 / Karin Borup Ravnborg; kbr@dlm.dk

Anders var i mange år afhængig af porno, og Inge vidste det ikke. Nu fortæller de om Guds mægtige indgriben, der reddede deres ægteskab, og de advarer andre mod at leve et liv med løgn og fortielser

For få år siden var en mørk afsløring ved at rive tæppet væk under en lille familie med far, mor og tre børn.

For det viste sig, at Anders i 18 år havde gået og båret på en tung hemmelighed, som han kun ved Guds kraft og mægtige indgreb fik styrken til at bryde.

Dyb afhængighed

Anders havde nemlig i mange år været afhængig af at se porno.

En episode i efterskoletiden startede en pirrende nysgerrighed og afhængighed med onani, som efterfølgende sammen med porno udviklede sig til et decideret misbrug. Som med alt andet misbrug var hans fokus på, hvornår han kunne få ”det næste fix”.

”Dengang fyldte porno ikke så meget – i hvert fald slet ikke i den sammenhæng, jeg er opvokset i. Men i 7. klasse stiftede jeg bekendtskab med de der blade uden helt at vide, hvad man brugte dem til, og senere var der videobånd."

"Så kom internettet, og derfra blev det desværre bare vanvittigt nemt at finde pornografisk indhold. Jeg vidste udmærket godt, at det er en synd at se porno, men jeg gjorde det alligevel flere gange om ugen."

"Jeg prøvede igen og igen at stoppe. Det var så skamfuldt. Jeg bad inderligt Gud, om han ville fjerne min afhængighed, men det skete ikke.”

Følte sig presset

Anders følte sig presset i rollen som ægtemand og familiefar, og efterhånden som børnene blev større, fik han sværere ved at magte opgaven og reagerede med en voldsom vrede.

På et tidspunkt blev det så meget, at han og Inge talte om at gå fra hinanden – eller i hvert fald finde en måde, hvor de kunne bo hver for sig under samme tag.

”Det duede jo ikke, at jeg flegnede ud hele tiden, så det gik ud over Inge og børnene,” siger han.

Udfriet fra smerten

Parret kæmpede i lang tid, men det var først, da Gud greb ind, og sandheden kom frem, at Anders blev befriet for sin afhængighed.

Læs hvordan i artiklen, som har været bragt i magasinet Tro & Mission nr.13/2024

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Per Bøndergaard
Er dit ”JA” røget i glemmebogen? I denne lille nye samtalebog for ægtepar, skrevet af Per Bøndergaard, bliver…