Hos os er musikken et fælles sprog

”Glæden ved musikken er som et sprog, vi har sammen her i familien,” fortæller Carsten Due-Sønderskov fra Holstebo.

Han og hustruen Lisbeth har i mange år ledt lovsangen i deres kirke, og sang og musik fylder meget i deres hjem.

Også børnene har en stor glæde ved musikken og synger af og til med, når deres forældre står på scenen.

Min bedste ven

Carsten har skrevet flere børnesange, som han har fået indspillet et par stykker af.

Den første sang, ”Min bedste ven”, skrev han oprindeligt som en afløser til den børnekirkesang, de havde brugt mange år i kirken.

Sangskrivningen gav den 41-årige lovsangsleder blod på tanden til at fortsætte. Han har skrevet sange før, men aldrig til børn, forklarer han. Hans ønske var at lave nogle nye sange om hverdagslivet med Gud i et sprog og med nogle situationer, som børn kan spejle sig i.

”Jeg er selv vokset op i en tid, hvor mange børnesange handlede om, hvor store syndere vi er. Det var ikke så meget det glade evangelium, føler jeg, der blev prædiket. Det, synes jeg, er vigtigt at fortælle til børnene gennem vores sange,” påpeger han.

”De skal nok få lært, at der er noget her i livet, der er ondt og syndigt. Det står der en masse klar til at fortælle dem om. Og det er også vigtigt at høre. Men hvis man ikke ved, hvor man skal gå hen med det, der tynger, så bliver det svært i dagligdagen.”

Sår frø af lovsangs-glæde

Familien Due-Sønderskov er engageret i mange ting.

Carsten spiller trommer for et rytmisk kor i byen, og Lisbeth tager sammen med to af pigerne til Gospel Kids.

”Der er virkelig skrald på nogle gange. Så når vi også skal spille til gudstjenesten om søndagen, bliver det lige lidt heftigt,” siger Carsten, og Lisbeth supplerer:

”Altså man kan da også godt nogle gange tænke: ’Åh, skal vi lige have en pause med det hele?’ Det er jo et stort arbejde at finde lovsange og få øvet og sådan noget."

"Men når man så sidder derovre til gudstjenesten og finder ud af, at de sange, der blev valgt, bare passer supergodt til det, som præsten taler over – så er det jo alligevel dejligt at kunne tjene og mærke, at Gud også virker gennem os.”

Uddrag af en artikel, der har været bragt i magasinet Tro & Mission nr.16/2024