Man skal turde tage imod hjælp
Helene og Kristian Munk Andersens søn på knap et år fik en meget sjælden blodsygdom. Det medførte tre meget opslidende år for for familien med flere lange indlæggelser og kemoterapi
I den svære periode var der mennesker i hele Danmark, der bad for familien, og der var et stort forbønsnetværk, som Helene og Kristian Munk Anderen frimodigt delte både gode og svære ting med.
”Vi havde selv svært ved at bede og læse i Bibelen. Men vi havde tillid til, at Gud ville føre os igennem det hele på en eller anden måde. Og det var opløftende og mærkbart, at andre bad for os," fortæller parret..
”Når vi ser tilbage nu, var der også mange ting, der gik godt i forløbet, for eksempel blev Jonathan ikke syg af andre ting, og kommunen var meget villige til at give økonomisk støtte.”
Midt i den kaotiske hverdag prioriterede Helene og Kristian at komme til gudstjeneste i deres egen menighed, Aroskirken i Aarhus, uanset om de havde lyst og energi eller ej.
”I en periode måtte Jonathan ikke komme ud blandt andre børn på grund af et svækket immunforsvar. Men så fik vi det fantastiske tilbud fra menigheden, at nogen på skift kunne passe Jonathan, mens vi var med til gudstjeneste. Det betød meget for os,” understreger ægteparret, der bor i Galten, vest for Aarhus.
Sig ja til konkret hjælp fra andre
Helene og Kristian vil gerne opmuntre andre kriseramte til at tage imod hjælp, ligesom de vil opmuntre andre til at tage initiativ og være konkrete, når de tilbyder hjælp til de kriseramte.
”Det er vigtigt at bryde sin facade og vise folk, hvordan det virkelig ser ud. Vi skal turde være uperfekte og lukke andre ind i vores hjem, også når der hverken er ryddet op eller gjort rent,” siger Helene.
”Man skal sluge noget af sin stolthed og tage imod hjælp, selv om man er vant til at klare sig selv,” supplerer Kristian.
”Når man sidder midt i det hele, kan man ikke engang overskue, hvilke behov man har. Så derfor nytter det ikke noget, at folk siger: ’I skal bare sige til, hvis vi kan hjælpe med noget’. Derimod er det værdifuldt, når andre tager initiativ og for eksempel kommer forbi med aftensmad eller kommer på besøg.”
