Med Gud som medspiller

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min fodboldkarriere.”

Det fortæller Ibrahim Moro fra Ghana, der fra 2016-2019 spillede for Silkeborg IF (SIF) i Superligaen.

”Ingen andre steder har jeg mødt kristne venner eller et kristent fællesskab, som jeg har her,” siger fodboldspilleren, der selv er kristen.

Kort tid efter han kom til Silkeborg-klubben, fik han en dansk kontaktperson, som skulle hjælpe ham med de praktiske ting, der er forbundet med at skulle bo som ny i et fremmed land.

Det blev Thomas Jørgensen, der på det tidspunkt arbejdede i et fleksjob som koordinator i SIF. Han inviterede Ibrahim Moro med hjem og spise.

Som professionel fodboldspiller i udlandet kan tiden mellem de mange træninger ofte være ensom. Man er langt væk hjemmefra, og da der som regel ikke er meget andet at lave end at sidde på værelset og kede sig, takkede Ibrahim Moro ja.

De får mig til at føle mig hjemme

Forholdet udviklede sig hurtigt til et venskab, og det er siden blevet til mange flere besøg hos familien Jørgensen og lange snakke ved køkkenbordet om kultur, traditioner, Gud og tro.

”De får mig til at føle mig hjemme her. Når jeg har problemer, kan jeg komme til dem. De er min danske familie,” fortæller Ibrahim Moro, der siden han blev familiefar i lange perioder har måttet leve adskilt fra sin kone og sin nu 18 måneder gamle søn.

”Før jeg flyttede hertil, bad jeg Gud om at hjælpe mig med at finde nogen, som kunne hjælpe mig og være der for mig i den nye situation."

"Da jeg mødte Thomas og hans familie, blev jeg glædeligt overrasket. Jeg følte, at Gud havde sendt dem til mig.”

Thomas og Ingrid Jørgensen hjalp ham også med at finde et kristent fællesskab i Luthersk Missions frimenighed i byen, Kirken ved Søerne, hvor han føler sig rigtig godt tilpas.

”Selvom alt foregår på dansk, så kan jeg følge med i min franske bibel. Det gør ikke noget, jeg ikke forstår ordene, for vi tror på det samme."

"Jeg er en del af fællesskabet, for vi deler den samme tro,” fortæller fodboldspilleren, der kommer i kirken, når det kan lade sig gøre for hans fodboldtræning og -kampe.

Han fortæller også, at nogle i menigheden har oversat for ham til engelsk, og at en af dem, der oversætter, også er vild med fodbold og har været til nogle af SIF’s kampe for at se ham spille.

Beder om Guds beskyttelse

Mange, særligt sydlandske, fodboldspillere har tradition for at slå korsets tegn, når de løber på banen, eller sende en takkebøn til himlen, når de scorer mål. Det gør Ibrahim Moro ikke.

For ham er troen på Gud mere en privatsag – noget, han har i sit hjerte.

”For mig er tro ikke, at du skal gøre noget bestemt, eller at du skal gå så og så mange gange i kirke. Jeg kan spille kamp om søndagen, men jeg har stadig troen med mig."

"Hver gang jeg går ud til en kamp, beder jeg en bøn inden i mig om, at det må gå mig godt, og at Gud må beskytte og hjælpe mig. Det er ham, der giver mig styrke og kraft,” siger han.

Det er også Gud, der har hjulpet ham videre igennem en fodboldkarriere med både op- og nedture.

Som dreng startede han med at spille fodbold på gaden. Hans far spillede fodbold på højt niveau i Ghana, og Ibrahim viste sig hurtigt at være et naturtalent og kom på træningsakademi.

Som 18-årig fik han sin første kontrakt som professionel fodboldspiller i udlandet.

Efter tre sæsoner i AIK Stockholm, hvor han var med til at føre holdet til Europa League gruppespillet, fulgte en turbulent periode med ophold først i Kasakhstan og siden i den tyrkiske klub Adana Demirspor.

”Da jeg boede i Kasakhstan, blev jeg ofte antastet af politiet på grund af min hudfarve. De spurgte efter mine papirer og stillede mig spørgsmål, selv om jeg havde en kontrakt med klubben der. Det var virkelig ubehageligt,” fortæller han.

Sidste sommer måtte han forlade Tyrkiet, da hans tyrkiske klub fik økonomiske vanskeligheder og måtte opløse hans kontrakt.

Det vigtigste er at være tryg

”Der har været mange frustrationer undervejs i karrieren. Men jeg har lært en masse af min erfaring fra de forskellige klubber – også de dårlige oplevelser."

"Det har gjort mig til den person, jeg er i dag. Og med Guds hjælp er jeg nået hertil,” fortæller den 23-årige fodboldspiller.

Som så mange andre professionelle sportsudøvere håber han selvfølgelig på succes. Han er glad for at spille for Silkeborg, hvor han i 2017 var med til at forsvare holdets plads i Superligaen.

”Men det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg er tryg og blandt gode mennesker. Og det er jeg her i Danmark. Det hjælper mig til at tage ansvar og forsørge min familie,” siger han.

Artiklen har været bragt i Tro&Mission nr. 13, 11. august 2017.