Mor til to drenge med diagnoser
Der har i perioder været kaos, gråd og skrig hos familien Madsen i Aalborg, men Gud har givet en grundlæggende tryghed
”Madsen Racing” står der – foruden et par sponsornavne – på siden af den grønne varevogn, der har base i indkørslen hos en LM-familie i landsbyen Grindsted, 20 kilometer nord for Aalborg.
Her bor Lisbeth og Per Madsen sammen med deres tre drenge: Oscar på 12 år, Anton på ti år og Karl på otte år.
Den yngste har let ved at finde sig til rette flere steder – blandt kammerater og i skolen. Det har været mere udfordrende for de to ældste drenge. Men nu udfolder Oscar sig til floorball, som er en holdsport, der minder om hockey, mens Anton bliver kørt land og rige rundt i ”firmabilen”, når han skal til et af de mange gokartløb.
”Anton har haft det rigtig svært i flere år og har fået diagnosen ADHD. Men at køre gokart er blevet et lyspunkt for ham. De andre kørere møder ham med åbenhed og respekt. Vi er stolte af, at han blev nummer 4 ved DM i Gokart Rotax Micro.
Men det vigtigste for os er det blik, der er kommet i hans øjne igen: et blik af livsglæde,” fortæller hans mor.
Hårde år med ADHD og ADD
Lisbeth Madsen lægger ikke skjul på, at familien har haft mange hårde år, men hun har samtidig erfaret, at Gud har været med hele tiden.
Da også Oscar har fået en diagnose, ADD, må familien indrette sig med mere fokus på rammer og regelmæssighed end de fleste.
På en stor tavle i køkkenet er der detaljerede dags- og ugeplaner. På spisebordet ligger to sæt hørebøffer, som de to ældste drenge bruger for at lukke alle lyde væk, når familien samles til måltiderne.
”Vi har været meget her på matriklen i vores egen boble. Drengene kan nemlig ikke rumme for mange sanseindtryk. En fælles familietur til Brugsen eller i missionshuset kan ende i rent kaos, så derfor er det ofte kun en af os voksne, der tager til bibelkreds eller møde i Nørresundby LM,” fortæller Lisbeth.
Når Gud er med
Parret har nydt godt af kristne venner, der støtter og beder for dem. I flere år har de ligget vandret for at holde skruen i vandet, når der i perioder har været kaos, gråd og skrig både nat og dag i hjemmet.
”Det er belastende for et ægteskab, og mange holder det ikke ud. Jeg ser det helt klart som et bevis på Guds hjælp, at vi stadig er sammen."
"Udfordringerne i familien har tvunget os ind i en afhængighed af Gud. Jeg ved, at han er med os hver eneste dag. Så længe han er med, skal det nok gå alt sammen,” siger Lisbeth.
--
Artiklen har været bragt i sin helhed i Tro&Mission nr. 04/2022
