Som lejrleder er jeg en rollemodel, der formidler Guds kærlighed

”Nogen må gøre noget. Basislejren skal i hvert fald ikke dø ud her.”

Det var Clara Buus Vigilius’ første tanke, da det par, der havde været hovedledere på Basislejr på LM’s lejrsted HvideKilde gennem mange år, valgte at stoppe efter lejren sidste år. Hun havde været med i teamet bag lejren siden 2017, og da der nu var et behov for, at nogen tog over, var hun ikke længe om at sige ja til opgaven sammen med fire andre.

”Vi havde talt om det inden lejren sidste år, så vi delte opgaverne, og der har været en lidt glidende overgang." Clara har med egne ord altid har været på lejr. Først som lederbarn og senere som deltager. 

Især taler hun varmt om Basislejr på HvideKilde, der er fra børn og unge fra 5.-8. klasse. Her var hun deltager, før hun kom med i lederteamet. 

Som deltager følte hun sig altid elsket og set af lederne, og det er den følelse, hun nu gerne vil give videre.

Rollemodeller, som deltagerne kan spejle sig i

”Tanken om at være hovedleder kan godt være lidt angstprovokerende. Nogle gange kan man tænke, at det havde været trygt med et par ledere, der er lidt ældre end os,” siger 22-årige Clara og forklarer, at hele lejrteamet er meget ungt, i alderen fra 19 til 25 år.

”Vi føler ikke, vi er rigtig voksne, men på den anden side giver det nogle muligheder, at vi aldersmæssigt er så tæt på deltagerne. Vi kan på en anden måde end forældre og lærere være rollemodeller, som de kan spejle sig i,” siger hun.

”Vi kan også fortælle dem om Jesus og være talerør om mange ting i livet på en særlig måde.”

Hendes erfaring er også, at de unge lejrledere sætter barren højere, når det gælder gode ideer til aktiviteter. 

”The sky is the limit – Basislejr er jo også bare en legeplads for os ledere,” siger hun.

Basislejr er på hele seks dage. Det er virkelig fedt, mener Clara, for så kan man nå at få relationer og nye venner. En af de venner, hun selv har fået på Basislejr, er Simon, som hun blev gift med for et år siden – og som også er leder på lejren nu.

At være lejrleder er Guds arbejde

Netop det at være forbillede og rollemodel for deltagerne er, som Clara ser det, den vigtigste kvalifikation for en lejrleder.

”Vi er jo bare en flok frivillige, som bruger en uge af vores sommerferie. Vi gør det bedste, vi kan, og vi har ikke en professionel distance til børnene og de unge, sådan som lærere har. Vi er der bare for at hænge ud sammen med dem og facilitere, at de får sjove oplevelser og nye venner,” siger hun.

”At være lejrleder er en sindssygt meningsfyldt opgave. Det er Guds arbejde, hvor vi formidler Guds kærlighed. Ikke kun til bibeltimerne, men på mange måder. For eksempel ved at bruge tid på de deltagere, der måske falder lidt udenfor, eller som ikke gider spille fodbold." 

Hun understreger, at det ikke kun er godt for deltagerne.

”Det er sundt for os som ledere at bruge en uge på andet end os selv.”

Bevidst om at pleje atmosfæren i lejrteamet

Selvom Clara står øverst på listen over ledere på Basislejr, oplever hun det ikke som en kæmpestor byrde, som hun står alene med.

”Jeg deler opgaven med Jens, Simon og Emma og Nathanael, og så er vi en gruppe ledere, der stort set alle har flere års erfaring, og som alle er gode til at tage ansvar,” siger hun,” siger hun. 

”Men det er jo os, der har kontakten til forældrene, står for økonomien, lægger den åndelige linje og står med det overordnede ansvar, hvis der sker et eller andet.”

Og så skal hun som hovedleder være leder for de andre i lederteamet. Mange har været med i flere år, og de har det rigtig godt sammen.

”Det giver en god atmosfære, som deltagerne kan mærke. Men det er også noget, jeg er bevidst om at pleje. For eksempel spiser vi altid sammen ved planlægningsmøder, og så møder vi ledere op en dag, før lejren starter, så vi har et døgn sammen.”

En af de bedre lejre, jeg har været på

”Det var en rigtig, rigtig god lejr. En af de bedre, jeg har været på,” siger Jens Espø Mouridsen efter at have afsluttet årets Basislejr. Han er en af dem, der har taget over som hovedleder sammen med Clara.

Han tilføjer, at det var en rar fornemmelse, at det nu var ”deres” lejr. 

”Sidste år var vi på en måde ’i lære’ hos dem, vi tog over fra, men i år kunne vi gøre det hele på vores måde.”

Jens glæder sig over et engageret lederhold, der gik foran med godt humør. Også da alle var på terrænløb en hel dag i øsende regnvejr.

”Det sendte et signal, så deltagerne også synes, det var fedt – selvom de kom gennemblødte hjem.”