Tankerne om det ideelle liv rystede troen på Gud
"Jeg ville ønske, nogen havde sat ord på, at man også kvartvejs i livet kan føle, det hele roder rundt. Så havde jeg måske ikke følt mig helt så forkert, da mine forestillinger og drømme blev rystet på vej ind i voksenlivet."
For nogle år siden blev gymnasiekonsulent Kristina Eskildsen spurgt om at holde et seminar på en kristen sommerlejr om det at være single.
”Jeg var på det tidspunkt 25 år og tænkte: ’Single! Nå, er det dér i livet, jeg er nu?’ Jeg oplevede, at de mange antagelser om, hvordan det rigtige liv skulle være med ægteskab, børn og arbejde tidligt fyldte rigtig meget, særligt blandt kristne unge.”
Udfordringen vakte også en forvirring og uro i hende – en følelse af at være et sted i livet, hvor hun kæmpede alene med mange store spørgsmål: Får jeg nogensinde et arbejde? Hvad med at stifte familie? Det førte til, at hun skrev bogen "Kristen i kvartvejskrisen".
Alene på perronen
I sin bog henviser Kristina til begrebet "kvartvejskrisen", som kan opstå i overgangen fra ung i starten af 20’erne til det at være voksen.
”Det er ligesom frygten for at stå alene på perronen, hvor toget bare kører, og man ikke kommer med. I midtvejskrisen har man allerede kørt et stykke vej og kan tænke: ’Hvad er næste destination?’ I kvartvejskrisen kan det føles, som om alle andre stod på toget, men jeg kom bare ikke med.”
Det hænger sammen med de mange mulige livsvalg, som unge i dag meget mere end tidligere generationer står over for.
”Det gør noget ved troen på Gud, når ens forestillinger om det rigtige liv bliver rystet: drømmen om en tæt vennegruppe, det meningsfulde job, den spændende uddannelse, de fede sabbatår, børn, et liv uden sygdom og så videre. Hvis man ser alle andre lykkes med noget, men selv møder modgang, kan man stille spørgsmålet, om Gud er den, man troede han var, og måske er opvokset med.”
Styr på livet
Siden har hun fået mange gode snakke med folk, som kunne genkende sig selv i meget af det – blandt andet par, som havde prøvet at få børn, og som havde rigtig svært ved det. Hun har mærket, at mange er glade for at få sat ord på, at livet også kan være svært kvartvejs i livet, og efterlyser, at det er noget, man taler mere om i de kristne fællesskaber.
”Man kan meget let komme til at føle sig ensom, når man kigger rundt og ser, at alle andre tilsyneladende har styr på livet. Vi har alle sammen mange forskellige forestillinger og drømme, og vi vil alle indimellem opleve, at de bliver rystet. Det gad jeg bare godt have været forberedt på. For så havde jeg måske ikke følt mig helt så forkert, da mine forestillinger og drømme blev rystet på vej ind i voksenlivet.”
Uddrag af en artikel, der har været bragt i magasinet Tro & Mission nr.10/2024
