Tilgivelse føder tilgivelse
Jeg kender selv hævnapparatet, men øver mig i at sige pyt.
Helene Dahlskov Andersen fra Rønne på Bornholm har erfaret, at en hverdag med gode relationer til andre forudsætter, at man selv lever i tilgivelsen. For hende er der en nær sammenhæng mellem det at modtage Guds tilgivelse og det at tilgive andre mennesker.
Hun har 47 års erfaring i at leve livet – og er desuden mor til to unge piger og mangeårig frivillig medarbejder i LM Kids.
Tilgivelse er frihed
”Tilgivelsen sætter hele mit liv i et nyt perspektiv. Jeg er et frit menneske, fordi Gud har sat mig fri. Han har tilgivet mig. Derfor kan jeg leve med en fri samvittighed. Når Jesus har gjort mig ’ren og retfærdig’, så er jeg klar over, at Gud glæder sig over mig. Og det sætter gang i viljen til at tilgive andre.”
Det er vigtigt for hende at leve i Guds tilgivelse, for selvom hun på overfladen ser meget ordentlig ud, er hun klar over, at der på indersiden er meget, som hun ikke har lyst til at vise frem. Derfor har hun et permanent behov for tilgivelse.
Tilgivelse er en indstilling til andre
”Tilgivelsen gør noget ved min måde at tænke om andre. Jeg ved jo, at jeg selv er blevet tilgivet af Gud. Derfor giver det ikke mening at dømme andre for deres fejl og mangler. Jeg ved, at det ikke er så let – hverken for mig selv eller andre – at leve rigtigt, så jeg må erkende, at det kunne være mig selv, der havde gjort sådan og sådan,” siger Helene Dahlskov Andersen.
Tilgivelse er ikke altid let
Hun kender dog også til, at hævnapparatet kan være det mest nærliggende valg. Men hun ønsker ikke, at konflikter skal fylde i hendes hverdag. Derfor tilstræber hun at have en ikke-selvhøjtidelig tilgang til tingene, og hun forsøger at sige undskyld, når hun selv har trådt ved siden af.
”Konflikter skal ikke fejes ind under gulvtæppet. Men jeg snakker ofte mere med Jesus om sagen end med den person, der har forurettet mig. Og mange gange siger jeg ’pyt’ og bærer over med vedkommende,” forklarer Helene Dahlskov Andersen.
”Hvis vi lukker af for at tilgive hinanden, gør vi det også svært for andre at modtage Guds tilgivelse, så der er en sammenhæng mellem de to relationer,” pointerer hun.
Forkortet udgave af artikel trykt i Tro & Mission 12/2013