Troen bliver styrket i fællesskabet

Lisa Birkmose er vokset op med søndagsskole og missionshus som en naturlig del af livet. Men hun har måske ikke altid været bevidst om betydningen af det. I dag spiller det kristne fællesskab i menigheden en større rolle for hende end hidtil. Det siger hun, når hun bliver spurgt, om hendes tro har ændret sig med årene.

Fra 1992 til 2002 var hun sammen med sin familie udsendt af Luthersk Mission som missionær i Peru. Dér udfoldede det daglige liv sig noget anderledes end nu, hvor hun har et ”normalt” arbejde på røntgenafdelingen på sygehuset i Herning.

”Jo, min hverdag er meget anderledes nu, men Gud er den samme. Og i en eller anden forstand sker der også hele tiden noget med min tro, fordi der er tale om et liv,” fastslår den 45-årige radiograf fra Skjern.

Sammen til gudstjeneste

I Peru fik hun øjnene op for, at kirkeårets rytme ikke bare er en gammel tradition, men noget, der kan have betydning for troens liv og vækst. Blandt andet derfor er det afgørende for hende at deltage i søndagens gudstjeneste i Tarm Frimenighed, hvor hun er medlem.

”Det er vigtigt for mig at være med i det kristne fællesskab. Og det er også noget, jeg gerne vil give videre til vores børn. Vi tager af sted, selvom det ikke nødvendigvis er sjovt eller underholdende, for det kristne liv skal have sin næring,” siger Lisa Birkmose, der er gift med Jens og mor til fem piger og en dreng i alderen 12 til 24 år, hvoraf de fire er hjemmeboende.

Når hun taler om det kristne fællesskab, tænker hun både på betydningen af det at være sammen med kristne for at støtte og opmuntre hinanden og på det, at Jesus kommer og er nærværende i det forkyndte ord og i nadveren.

Lisa Birkmose lægger vægt på, at hele familien tager af sted sammen til gudstjeneste. Det giver også god mulighed for at snakke sammen om indholdet senere. Noget, de i øvrigt også benytter sig af i hverdagen til familieandagten ved aftensmaden. For den kristne tro er ikke bare en solo-sag.

Jesus er nok

Ifølge Lisa Birkmose handler tro om tillid. Troens kerne er at have blikket rettet mod Jesus. Hendes tro er blevet udfordret og testet gennem livet, men i dag er hendes tillid til Gud vokset.

Det er vigtigt for hende igen og igen at høre evangeliet, at Jesus er Guds offerlam, der har tilfredsstillet Gud. I sin ungdom tumlede hun noget med, om hun nu var ”god nok” til at være kristen, men fandt hvile i det, Jesus har gjort for hende.

Oplevelsen af ikke at være god nok er egentlig blevet forstærket med årene, men samtidig er værdien af frelsen i Jesus blevet des større. Hun pointerer, at Jesus er nok, når Gud ser på hende.

Trykt i Tro & Mission nr. 13/2013