Det er aldrig rart at se sine fejl og mangler i øjnene, men der findes ikke mange bedre tidspunkter at gøre det end i julen
Der findes desværre ikke noget ordsprog, som lyder: ”Ingen jul uden selverkendelse”. Det burde der gøre.
Noget af det vigtigste ved julen er nemlig erkendelsen af, at der er ting i mit liv, som ikke er, som de burde være.
Det er et fællestræk ved os mennesker, at vi gerne vil være i kontrol: Andre mennesker skal helst tænke det rigtige om os, og vi er meget optaget af at holde vores facader pæne og rene. Men hvis vi skal være ærlige, så ved vi godt, at der langt fra altid er overensstemmelse mellem vores facader og vores indre.
Og for mange er det en stor frygt, at facaden skal krakelere, sådan at omverden får virkeligheden om os at se: angst, usikkerhed, egoisme og meget andet.
Måske tænker vi, at folk vil slå hånden af os, hvis de kender sandheden om os.
De fleste af os kan komme gennem livet med facaderne nogenlunde i behold. Men der er én, som vi ikke kan snyde, og det er Gud. Gud kender til alt det, vi helst vil skjule for omverdenen. Betyder det, at Gud slår hånden af os? Nej, for julen er fortællingen om, at Gud gjorde alt for at opsøge os på trods af vores fejl og mangler.
Gud ser alle dine mørke hemmeligheder og elsker dig betingelsesløst alligevel.
Det er aldrig rart at se sine fejl og mangler i øjnene, men der findes ikke mange bedre tidspunkter at gøre det end i julen. Jo mere ærlig selverkendelse, du har, jo mere fantastisk er det, at Gud elsker dig alligevel. Ingen jul uden selverkendelse.
Juleandagten er bragt med tilladelse fra julemagasinet 24:12 i 2017
