Hvor er det da dejligt, at Gud ikke kun interesserer sig for det åndelige.
Han svæver ikke rundt mellem skyerne, højt hævet over jorden og menneskelivet.
Han interesserer sig også for din og min konkrete hverdag.
Efter de store bønner om Guds navn, Guds rige og Guds vilje, kommer der en ganske lille bøn. Ikke lille i betydningen ligegyldig. Men lille i betydningen menneskelig. Konkret. Fysisk.
Giv os i dag vort daglige brød.
Brød. Dette nødvendige, hverdagsagtige, normale, basale brød, som vi finder i bunden af kostpyramiden. I Fadervor symboliserer brødet alt det nødvendige.
Ikke overflod. Men det nødvendige.
Et sted at bo. Tøj på kroppen. Mad i maven. Almindelige, gode forhold. Gud har omsorg for os på det helt almindelige, jordiske plan.
I Danmark tror vi måske, at alle disse ting er en selvfølge. Men vi skal ikke læse mange aviser, før vi finder ud af, at det nødvendige ikke er en selvfølge i denne verden. Prøv at tænke på det, næste gang du lukker op for en madpakke, hvor agurkeskiverne har givet leverpostejen en lidt klam overflade, og hvor makrelsalaten beriger hele madpakkeområdet med sin ... aroma. Gud har givet mig det nødvendige.
Tak Gud for leverpostej, makrelsalat, rugbrød, havregrød, letmælk, cowboybukser, skumgummimadras, tandpasta.
Det almindelige er ikke en selvfølge.
Det er en gave.
Fadervor rundt, Credo forlag 2007, trykt med tilladelse.
