Nu har jeg set dig med egne øjne.
Job 42,5
Det er Job, der taler. Manden, der mistede sit arbejde, sine børn, sit helbred for derefter at blive bebrejdet af sine såkaldte venner. Ham der er rollemodel for os i at anklage Gud. Da Gud endelig svarer, kommer der ikke en forklaring, sådan som Job og vi andre vel forventede.
I stedet siger Gud: “Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Har du nogensinde beordret morgenen frem?” osv. (se kap. 38-41).
For Job bliver dette vendepunktet! Pa den ene side er det dybt mærkeligt, på den anden side kunne det ikke være anderledes. Jobs umiddelbare situation er fortsat uændret, men han har fået fred. Fred, fordi han så Gud og Guds storhed og magt. Hans blik blev løftet væk fra hans egen smerte og sorg og ind i Guds åbenbaring. Det er et mysterium, det er svært at sætte menneskeord på, fordi guddommelige kræfter er på spil.
Bed om, at du også må kunne løfte dit blik og se pa din skaber, din frelser, din forbeder, din konge, din Herre og din Gud.
Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!
DS 15 v.9
Ovenlys på dage med sorg Credo 2006, trykt med tilladelse.
