Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen (Matt 25,13)
Ved himmelfarten fik disciplene to vigtige budskaber af engle: Jesus er nu i Himlen, og Jesus kommer igen.
At Jesus nu er i himlen ved Faderens højre hånd, er en stor trøst for Guds folk. Der er Jesus nemlig vores ypperstepræst. Der beder Jesus for os. Og der træder Jesus frem til bedste for os.
Men en dag skal Jesus forlade sin plads i Himlen. En dag skal han atter komme til vor jord - ikke som en fattig og ringeagtet, men som fyrste og sejrherre.
Han kommer som dommer og frelser. Som dommer for alle dem, der har ringeagtet nåden og hans gaver. Som frelser kommer han for alle dem, som i erkendelse af syndighed har klynget sig til ham og hans nåde som eneste vej til fred med Gud.
Vi ved ikke hvornår
Men hvornår sker det? Jesus vidste det ikke. Vi ved det ikke. Derfor er ét afgørende: At vi er rede.
"Våg" sagde Jesus. Hvordan gør jeg det? Væsentligt i det at våge er at leve med en levende forventning om Jesu komme.
Johannes levede med bønnen: "Kom, Herre Jesus".
Der, hvor den bøn lever, våges der. Og der våges, hvor øjnene stadig er åbne for tegnene, der går forud for Jesu genkomst (krige, naturkatastrofer, forfølgelser, vranglære og meget andet).
Sandheden er, at mange af disse tegn i dag sker for vore øjne.
Og så står det fast, som Malmstedt skriver i sangen (ÅSS 633):
Bæver du endnu for døden og dommen, da må du tænke på Frelserens død;
han for at gøre vor frihed fuldkommen, dømtes og døde i yderste nød.
Er det vor trøst: Han har os løst, får domsbasunen en frydefuld røst.
