Fri og forankret
”Erfaren mand er god at gæste!” Hvis ikke man kender betydningen af dette ordsprog, kan man læse Egil Sjaastads seneste bog. Så erfarer man betydningen af det. Hermed er bogen varmt anbefalet!
Den tidligere rektor for Fjellhaug Skoler i Oslo har ofte undervist i og skrevet om sjælesorg, ligesom han har mange års erfaring fra praktisk sjælesorg. Det mærker man.
Samtidig er han dybt forankret i luthersk teologi. Han kombinerer disse to kvaliteter ved at lægge Martin Luthers katekismer til grund for sjælesorgen.
Katekismus er de ti bud, trosbekendelsen og fadervor med korte forklaringer til hvert led. Desuden forklarer katekismen dåb, nadver og skriftemål. Det gør katekismen velegnet som grundlag for samtaler med mennesker, der har ondt i livet og i troen.
Med afsæt i de ti bud og trosbekendelsen fører Sjaastad os ind i det, som han kalder Guds "skabernåde": Gud vil det legemlige liv i denne verden. Familieliv og arbejdsliv, fritid og venskaber vækker Guds glæde og velsignelse.
Med afsæt i trosbekendelsen, fadervor og sakramenterne fører Sjaastad os ind i det, som han kalder Guds "frelsesnåde":
Selvom vi er faldet i synd, og vi derfor taler og handler ondt mod Gud og mod hinanden, kommer Gud os alligevel i møde med sit kald, med sin tilgivelse og med løftet om ”evig salighed hos sig i den nye, fuldkomne verden” (s.100).
En sjælesørger må kende både "skabernåden" og "frelsesnåden" og må kunne føre andre ind i denne skelnen. Så bliver de frie og forankrede, som bogens titel siger.
Rød og hvid skam
En anden vigtig skelnen er mellem hvid og rød skam. Når vi bliver afslørede i at have gjort eller sagt noget forkert, kan det ske, at vi rødmer. Vi føler skyld.
Men vi kan også blive blege i ansigtet, hvis ”vi skammer os over den, vi er … fordi vi ikke er gode nok” (s.96). Hér har vi måske ikke gjort noget konkret, der giver os skyld. Vi føler simpelthen, at vi er forkerte. Det er den hvide skam.
Også hér må en sjælesørger kunne skelne for at række "skabernåden" og "frelsesnåden" til den enkelte.
I mødet med mennesker bliver vi "Guds maske". Vi bliver den skikkelse, hvori Gud møder andre mennesker. Sjaastad nævner, at han har dette udtryk fra Tor Johan Grevbo. Det skulle nok tilføjes, at Grevbo har udtrykket fra Martin Luther (se for eksempel Den store Galaterbrevskommentar bd.1, s.142).
Bogen er ujævn
Trods min anbefaling må jeg putte et par fluer i suppen: Bogen er ujævn.
Den veksler mellem at være en fagbog for sjælesørgere med fremmedord og præcise henvisninger i fodnoter og at være en opbyggelsesbog med små anekdoter og citater uden henvisninger.
I øvrigt kunne LogosMedia let have forbedret litteraturlisten. En stribe bøger anføres på norsk, selvom de også foreligger på dansk: for eksempel Luthers lille Katekismus, Augustins Bekendelser, Bo Giertz' Stengrunden, Rosenius' Vejledning til fred og Sjaastads Når troen prøves.
Tilføj kommentar