Når floden løber opad

Det sker ikke så tit inden for den kristne danske musikscene, at der udkommer et dobbeltalbum. Nu har Hans Jørn Østerby udsendt et.

Den første cd er dog udelukkende genindspilninger af gamle sange, som mange rutinerede Østerby-fans utvivlsomt vil glæde sig over. For de er ganske veldrejede, og det er lykkedes at skabe den intimitet i lydbilledet, man altid forbinder med en koncert med Østerby.

Mere interessant for en anmelder er imidlertid cd nummer 2, som består udelukkende af nyt materiale. Man får omtrent den vare, man forventer. Musikken er klassisk folk-rock a la Østerby uden de store dikkedarer.

Alligevel blev jeg positivt overrasket, især hvad lyrikken angår. Her er virkelig noget at hente, og herfra skal der sendes en varm tak til Hans Jørn Østerby, fordi han respektfuldt forventer, at hans publikum kan tænke selv. Så bliver det hele lige lidt mere interessant.

Der er dog også nogle enkelte kiksere undervejs, som den lidt for pudserløjerlige Jesus lo, der ellers har et herligt country-groove.  Humor er der også. I hvert fald fik Ham i Nummer 14 mig til at trække på smilebåndet.

Det er alt sammen lækkert spillet, indspillet og mixet på Østerbys egen bopæl i Gjern. Dog med enkelte skønhedspletter som for eksempel slideguitaren på Thomas Østerby, der simpelthen ikke er tight nok.
Netop denne sang er i øvrigt en stemningsmættet og tankevækkende fortælling om Hans Jørn Østerbys bedstefar (oldefar?) og hans tro: ”Han nævnte aldrig Gud, har man fortalt/for Gud var grunden under alt,” lyder omkvædet.

Gud nævnes da bestemt i Østerbys tekster, men heldigvis får vi ikke alting ind med skeer i tide og utide. Det er jo heller ikke nødvendigt. For som lyttere ved vi udmærket godt, at Gud ikke alene var ”grunden under alt” for gamle Thomas, men også er det for Hans Jørn selv.

Er man til Hans Jørn Østerby, kan man med sindsro investere i Når floden løber opad. Den holder nemlig vand, den flod!

Trykt i Tro & Mission 5/2014