Når troen bliver for trang

”Jeg beder om, at mine børn ikke kommer til at hade Gud på grund af mig.” Citatet kommer fra en ledende person i en menighed og danner samtidig grundlaget for bogens tilblivelse.

Forfatteren, Rob Parsons, kender nogle sikkert fra en tidligere udgivelse fra Lohse Forlag: Kærligheden finder veje.

Denne gang handler det om forholdet mellem børn og forældre i miljøet omkring hjem og kirke.

Bogen er en hjælp til at undgå nogle af de faldgruber, forældre, der deler tiden mellem hjem og engagement i en menighed, kan havne i.

Rob Parsons har gennem flere år talt med mennesker, som i deres unge år forlod kirke og kristendom. Hans erfaring gennem disse samtaler er, at mange ”fortabte sønner og døtre” egentlig aldrig har vendt Gud ryggen. Det var noget andet, de forkastede. Det er dette andet, som Rob Parsons berører i bogen.

Bogen er et vigtigt indspark i debatten om, hvad man vægter som kristen rollemodel – i hjem såvel som menighed. For eksempel pointerer Rob Parsons, at barnet vil efterligne den tro, det ser omkring sig.

Dette får betydning for barnets opfattelse af, hvem Gud er.

Man må være af en særegen støbning, hvis man efter endt læsning ikke har en form for klump i halsen. Vores børn er det dyrebareste, vi har fået givet af Gud. Hvordan forvalter vi den skat? 

Skulle der være et kritikpunkt, må det være, at jeg nogle gange savner, at de eksempler, der nævnes, er taget fra et dansk kirkemiljø. Det havde lige givet den sidste nærhed og identifikation. Dette kan forfatteren selvfølgelig ikke klandres for. Det er, hvad der følger med engelsksprogede oversættelser. 

Bogen kan varmt anbefales. Den bør læses af alle og især af jer, hvis hjerte banker for hjem og for menighed. 

Forvent ikke en teologisk udredning af, hvordan det vil lykkes dig at opdrage dit barn ad troens vej.Forvent til gengæld at få del i gode og givende erfaringer fra en mand med fingeren på pulsen, som i mange år har stået som rollemodel i hjem og menighed.

Trykt i Tro & Mission 19/2014