Hvem og hvordan er Helligånden egentlig?

Robert Bladt mødte engang en kvinde, som fortalte, at hun ved et ungdomsmøde var stødt på en mand, som hun ikke brød sig om, men pludselig oplevede hun, at Helligånden sagde: ”Du skal gifte dig med ham.”

Den historie indleder forstanderen fra Børkop Højskole sin artikel med i det nummer af fordybelsesmagasinet Budskabet, der netop er udkommet.

Landsbybørn i Cambodja lærer at bruge computer

Børn i landsbyen Aa-Reak-S’vai ved Siem Reap i Cambodja har nu mulighed for at lære at bruge en computer.

Det er evangelistfamilien Lan Yi og Saronh, der tilbyder gratis undervisning ud fra deres hjem i programmerne Word, Excell og PowerPoint.

”Vi gør det, fordi kendskab til de tre programmer er et krav i de fleste jobopslag, men børnene har ingen mulighed for at lære at bruge dem – og forældrene har heller ikke råd til at købe en computer til dem,” siger de. 

Yi og Saronh er ikke uddannede i computerundervisning, men de lærer det videre, de selv kan.

380 unge på konference blev tændt for mission

Mødesalen på Luthersk Missions Højskole i Hillerød var endnu engang fyldt med unge mennesker, da LMU i weekenden 18.-20. november holdt konferencen MISSION22.

380 unge tilmeldte fra hele landet kunne endelig efter to år med corona-aflysninger og begrænsninger opleve en hel weekend i missionens fortegn.

Temaet for konferencen var "Tændt", og det var en rigtig god anledning til at tale med de unge omkring kaldet til international mission, fortæller LM's nyeste missionskonsulent, 29-årige Rebekka Zoll Landkildehus.

Signe og Anders skal være missionærer i Cambodja

LM har ansat et nyt missionærpar.

Signe og Anders Wiwe Philipps skal efter planen udsendes i begyndelsen af 2024 til en opgave, der formentlig er i det nordlige Cambodja.

Familien tæller, ud over de to voksne, Aksel på 20 måneder og Anna, der blev født 5. november.

Missionærtanker i årevis

”Det har været et kald for os, siden vi mødte hinanden,” forklarer Anders (27), der er bachelor i musikvidenskab.

Parret har været gift i fem år og bor på Frederiksberg i København.

LMBU's Projekt Julehjælp er blevet en stor succes

Indsamlingen til LMBU's missionsprojekt 2022, Projekt Julehjælp, er netop afsluttet, og de mange indsamlede midler er ved at blive talt op.

Den lidt anderledes indsamling, der for første gang ikke går til et missionsland, men til uddeling af julehjælp herhjemme, så ellers ud til at komme skidt fra start, fortæller landsleder i LMBU, Ivan Jakobsen.

"Der var ikke mange, der kunne se, hvorfor vi skulle samle ind til mennesker i Danmark, så der kom ikke så mange penge ind i foråret."

Åben bibelstudie vækker nysgerrighed i Grønland

"Uncover - undersøg det selv!"

Sådan hedder et studiemateriale, som Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) har oversat til brug i åbne bibelstudiegrupper for unge, der er interesserede i at vide mere om den kristne tro.

Den seneste udgivelse omhandler Markusevangeliet og bliver nu brugt i det kristne studenterarbejde i Nuuk, fortæller Daniel Boel Nielsen, der er barselsvikar for studentersekretær Sara Friis Børty.

Bornholmske LMU'ere oplevede Israel sammen

”Nogle af os kendte kun hinanden sporadisk på forhånd, men nu er vi blevet bundet sammen på en ny måde. Vi har oplevet det samme og er blevet rigtig tætte.”

Det siger Julie Kousgaard Madsen fra Nexø. Fra den 15.-22. oktober var hun en af 22 bornholske LMU'ere, der var på rejse i Israel. Hun tror, det får betydning for LMU til hverdag, selvom kun en lille del af øens LMU’ere var afsted.

Tro & Mission 14/2022: Stolt over evangeliet

LM's magasin med inspiration, nærvær og holdning. I dette nummer blandt andet:

- Jeg blev enke på det helt rette tidspunkt
- Jobs Bog viser os, at vi skal møde Gud, som et barn møder sin far
- Lone giver nydanske kvinder et tiltrængt frirum
- Indsats i Grønland og LM-lønninger til debat på generalforsamling
- Landsstyrelsen spurgte LM'erne til råds om kaldsbevidsthed
- Gud har kaldet mig til LM's Landsstyrelse
- Nikoline underviser nomade-elever i IT

17 unge prædikantspirer fik inspiration til tjenesten

"Det var dejligt at møde alle de andre og få indfriet nogle af mine mange forventninger. Flere timers sammenhængende undervisning, som var både konkrete og opbyggende. Det var lige, som jeg havde håbet."

Sådan lyder det fra 27-årige Samuel Dalgaard fra Ølgod - en af de 19 deltagere på LM's nye kursus for prædikantspirer, som havde sin første undervisningsgang lørdag den 29. oktober i Odense.

Kurset løber over fire undervisningslørdage frem til september næste år og har til formål at kalde og udruste nye, unge prædikanter til en tjeneste som forkyndere i Luthersk Mission.