Ekstra resurser til nybrudsarbejde i Peru

Missionærerne Julie og Emil Solgaard har fået ekstra hjælp til nybrudsarbejdet i Cuzco.

Freddy Anderson Diaz Laura, der studerer på det teologiske seminarium SETELA i Arequipa er nemlig som led i sin uddannelse i praktik hos dem indtil den 7. marts.

Emil Solgaard fortæller, at Andersen har holdt andagter, delt vidnesbyrd, lært dem nogle lege og fortalt bibelhistorie for børn.

”Ud over det har han deltaget aktivt i planlægning, bibelstudier, ungdomsmøder og gudstjenester med de lutherske kristne fra landsbyen Pucyura lidt uden for Cuzco.”

Norea tilbyder online missionsrejser

Søndag den 21. februar kunne man få lov til at komme på en virtuel rejse med Norea Mediemission til Sat-7 på Cypern, der producerer kristent tv til Mellemøsten.

LM's medieorganisation har nemlig fundet på et nyt tiltag her i coronatiden, hvor alle rejser og informationsmøder er aflyst: online missionsrejser.

I udsendelsen, som blev sendt på YouTube i søndags lige efter Noreas gudstjeneste, viste Noreas udsendte i Limassol, Kasper Breindahl, rundt i tv-studierne og fortalte om arbejdet.

Ungt par starter arbejde i Battambang

LM har ansat ægteparret Anju og Mika Raja Bak-Skovenborg fra København som kommende missionærer i Cambodja. 

Planen er, at de skal være med til at starte nyt evangeliserende arbejde op i byen Battambang, der ligger vest for Siem Reap. 

Mika skal have fokus på evangelisering og bibelundervisning, og Anju skal arbejde blandt kvinder og børn.

”Det kan være svært at forholde sig til, hvad man kan lave, når man ikke kender byen og menneskene endnu,” siger hun. 

Al Massira

Hvis du gerne vil give evangeliet til dine muslimske venner, så er Al Massira måske netop det undervisningsmateriale, som du har brug for. 

Al Massira er arabisk og betyder – rejse – en vandring sammen med venner.

Al Massira er en kronologisk rejse gennem bibelen, hvor man sammen opdager og undersøger tegn og profetier, som peger på Messias. Her bliver kristendommen præsenteret bid for bid gennem de store punkter i Bibelens historie.

Studerende i Cambodja læser i Bibelen sammen

Lørdag den 13. februar var der for første gang Åbne Bibelstudiegrupper (ÅBS) i Phnom Penh i Cambodja.

Det fortæller missionær Andrea Christensen, der arbejder i det kristne studenterarbejde SONOKO i Cambodja.

Der var tilmeldte til to grupper. En med tre ikke-kristne deltagere og en med en enkelt.

”En af dem var vores tidligere hushjælp, som nu læser på fjerde år på universitet,” siger hun og tilføjer, at at to af deltagerne nok desværre ikke kommer igen.

LMH-undervisning for alle i Danmark

Luthersk Missions Højskole i Hillerød har fået en enestående mulighed for at tilbyde sin undervisning til hele Danmark. 

Det fortæller Ditte Olsen, der er PR-koordinator på LMH.

Hun forklarer, at det sker gennem Højskoleforeningen i Danmark, der her i coronatiden har lavet den virtuelle højskole på deres hjemmeside hojskolerne.dk. 

Kendte gæster på årets Landsteltlejr for juniorer

Det kan godt være, det virker urealistisk lige nu med sne, frostgrader og corona-regler.

Men ikke desto mindre er planlægningen i fuld gang til LM's landsdækkende Landsteltlejr for juniorer, som finder sted i Kristi Himmelfarts-ferien i år på Haderslev Næs.

Og selv om klubberne ikke kan mødes lige nu på grund af forsamlingsforbuddet, kan man godt begynde at forberede juniorerne og teenagerne på at tage af sted, mener arrangørerne.