Her får alle arbejderne samme løn uanset arbejdsindsats. Alle arbejdere fik én denar af vingårdsejeren. Både dem, der havde arbejdet hele dagen, og dem, der blev hyret i sidste time.
På daværende tidspunkt var én denar en dagsløn. Det vil sige, at alle fik den nødvendige løn til livets opretholdelse. Hverken mere eller mindre. Det var tilstrækkeligt. Det var det, der skulle til. Det var nok.
Faren for, at det, som opleves overflødigt, bliver glemt og også opleves som ligegyldigt er til stede.
Alligevel er tingen fortsat livsnødvendig. Tænk på din vejrtrækning eller dit hjerteslag!
I fadervor beder vi: Giv os i dag vort daglige brød. En bøn, der let føles overflødig i en dansk kontekst, hvor det mere handler om, hvor vidt brødet er økologisk, delikat, fedtfattigt eller uden stråforkortere end om overlevelse og nødvendighed.
En af min trosfrimodigheds ældste fjender er dårlig samvittighed. Utallige gange har jeg sagt noget og senere fortrudt det. Syndet, og senere bekendt det.
Alligevel har samvittigheden plaget, og ofte mindet mig om min fejl og utilstrækkelighed. En plagende samvittighed knuser glæden. Det kender alle.
Jeg har læst mange bøger, der forkynder budskabet om tilgivelsen i Jesus. Men på en speciel klar, direkte og frisættende måde viser Rosenius, hvordan min dømmende samvittighed må pakke sammen i mødet med evangeliet. Det er et budskab, der giver liv og glæde – i overflod!
LM Musiks nyeste udgivelse En fantastisk påske – da Eli mødte Jesus er en påskemusical for børn.
Vi følger drengen Eli, der skal rejse til Jerusalem. Gennem hans oplevelser bliver vi førstehåndsvidner til påskefortællingen. Man mærker alvoren i beretningen, og ideen med at lade Eli være fortæller er glimrende. Han stiller spørgsmål, der også kunne komme fra de børn, jeg kender.
Det er faktisk, som om teksterne bliver dybere i takt med Elis erkendelse af, hvem Jesus er. Fra et barnligt ”jeg har hørt,” til et dybere ”jeg har set.”
"Derpå sagde han til disciplen: ”Der er din mor.” Fra den time tog disciplen hende hjem til sig"
(Johannesevangeliet 19, 26-27).
Maria fulgte ham til det sidste. Hun havde flere børn, men et barn adskilte sig fra de andre. Han var ikke alene hendes søn. Han var Gud. Han var hendes frelser.
Da hun og Josef bragte Jesus op i templet, for at han skulle omskæres, sagde Simeon nogle ord, der må have rystet hende. Han talte om et sværd, der skulle gennemtrænge hendes sjæl.
”Jeg beder om, at mine børn ikke kommer til at hade Gud på grund af mig.” Citatet kommer fra en ledende person i en menighed og danner samtidig grundlaget for bogens tilblivelse.
Forfatteren, Rob Parsons, kender nogle sikkert fra en tidligere udgivelse fra Lohse Forlag: Kærligheden finder veje.
Denne gang handler det om forholdet mellem børn og forældre i miljøet omkring hjem og kirke.
Bogen er en hjælp til at undgå nogle af de faldgruber, forældre, der deler tiden mellem hjem og engagement i en menighed, kan havne i.
Det er almindeligt, at bibellæsning nogle gange kan virke både kedelig og besværlig. Det er svært at finde de rigtige vaner og derfor lettere at lade Bibelen blive liggende på hylden.
Men der er hjælp at få mod denne bibel-træthed. Multiværktøj for bibelbrugere er en bog, der giver forskellige input og tips til at optimere din bibelglæde.
Bogen er i to dele. Første del: Hvorfor læse i Bibelen? og anden del: Hvordan læse i Bibelen?
”Det er ikke så afgørende, om vi kan svare på deres spørgsmål eller ej, men i højere grad, om vi lytter til dem, tager deres spørgsmål seriøst og respekterer dem.”
”En god leder i en åben bibelstudiegruppe (ÅBS) skal være en guide på sidelinjen fremfor at være gruppens midtpunkt. En leder skal hjælpe deltagerne med at læse teksten selv, så Gud kan tale til dem gennem sit ord.”
”Glem aldrig, at du sidder med dynamit i hænderne, når du leder en bibelstudiegruppe. Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd (Hebr 4,12)”
Men den anden satte ham i rette og sagde: ”Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.” Og han sagde: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde til ham: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis”
(Lukasevangeliet 23, 39-43).
Det er hjertet bag ordene, der tæller. De samme ord, der her siges som en hån, kan siges ligegyldigt; men de kan også siges som en bøn. Hvor var den fortabte røver nær frelsen!
Hvorfor er et frygteligt ord, når det råbes, uden at man får noget svar. Ja, fortabelsen er Guds tavshed.
Ikke så sjældent opleves hans svar mærkelige.
Det er, som om han svarede på noget andet, end det du spurgte om. Du spørger menneskeligt.
Han svarer guddommeligt. Hans svar tilfredsstiller ikke altid vor tanke, men hans svar i hans ord rækker altid hjertet en forunderlig hjælp og trøst. Gennem Skrifterne fører han os ind i sine tanker, og dér finder sjælen hvile. Det betyder langt mere, end hvis Gud gav dig begrundelsen for, hvorfor han handler, som han gør.