Birgittes vision: Børn skal lære Gud at kende

Samvær med og formidlingen af kristendommen til børn og unge har altid været en del af Birgitte Kjærs liv. 

Hun har hele tiden drømt om at udvikle kristendomsundervisningen og den kristne oplæring af børn og unge både i skolen, kirken og hjemmet. Det er blevet til bøger om kristendomsfaget i folkeskolen og på kristne skoler, inspirationsbogen Giv børnene det bedste og flere familieandagtsbøger.

”Meget er mislykkedes for mig gennem årene i forhold til at realisere dette kald. For omkring ti år siden var det imidlertid, som om kaldet blev løftet af mine skuldre. Jeg fik øjnene op for, at det ikke var mit ansvar at få tingene til at lykkes. Det var Guds ansvar, og jeg var fri. Det har både været en sorg og en kæmpe befrielse.” 

Birgitte fortæller eftertænksomt, at hun nogle gange har haft svært ved at se, hvor var Gud henne i hendes uddannelses- og arbejdsliv. Hun oplevede jo kaldet til at virke med ”børn, unge og kristendom”, men hvorfor lykkedes det så aldrig at få en stilling, hvor hun kunne koncentrere sig om dette? Hvorfor alle de nej’er til ansøgninger? Og døre, der blev smækket i for næsen af hende? Når hun ser tilbage, kan hun dog godt se, hvor mange små ja’er, der også var. Samtidig har hun haft gode stillinger som lærer og sognemedhjælper og har alle årene, mens hendes børn var små, haft rigtig gode vilkår for at kombinere det at være mor med et fagligt engagement.

I 2021 gik hun på efterløn, og i årene op til det opdagede hun, at hun bag om ryggen på sig selv var ført tilbage til at arbejde med kristen oplæring. Efter et par år blev den nu 66-årige kvinde nemlig spurgt om at gå ind i teamet bag LM’s fokusområde ”Tro i familien”.

”Siden jeg var i 20’erne, har jeg følt et kald til at give gode redskaber til at formidle kristendommen til børn og unge, og for første gang kan jeg i en længere periode koncentrere mig arbejdsmæssigt om det – understøttet af et ydre kald. Det betyder meget for mig,” siger hun.

”Det er helt utroligt at opleve, hvordan dørene nu åbner sig den ene efter den anden. Nu har jeg endelig fået noget i retning af det arbejdsliv, jeg drømte om”.

Et personligt behov for at være sammen med børn

Birgitte er vokset op i Kalundborg i et hjem med kirkegang og salmesang. Hun var yngst i skolen og yngst i søskendeflokken og var ikke ret gammel, da der begyndte at komme nevøer og niecer. 

”Jeg nød at være sammen med dem, der var yngre end mig, og lige siden har jeg haft brug for samvær med børn for ikke at blive for pligtopfyldende og seriøs.”

Sammen med børnene oplevede hun en side af sig selv, som næsten aldrig kommer frem i samvær med voksne, nemlig lysten til sjov og til at lege. 

Det at give Guds ord videre er for hende også en vigtig vej til selv at tage imod det.

”Jeg forkynder også for mig selv, når jeg forkynder for andre,” forklarer hun. 

Trospraksis og livsfortællinger

Både under og efter sin religionpædagogiske studier kæmpede Birgitte for at finde den rette ansættelse til ”noget med børn, unge og kristendom”.

"Jeg drømte stort om, at vi kunne lave et grundbogsmateriale, som kunne bruges af de kristne skoler, men som også kunne bruges i hjemmene eller menighederne, hvis børnene ikke gik på kristen skole. Alle børn har brug for en grundig og god kristendomsundervisning som en del af deres kristne oplæring,” siger hun.

Det er noget af den drøm, hun føler, hun får afløb for nu gennem sit arbejde med ”Tro i familien”, der har sin egen facebookside med inspiration til livet som kristen familie. Birgitte er desuden med i et udvalg, der skriver to familiesider i hvert nummer af magasinet Tro & Mission.

Under coronakrisen valgte hun at gå på efterløn.

”Jeg tror, det var Guds måde at lade det religionspædagogiske snige sig ind på mig på igen. Min andagtsbog i to bind var ikke blevet til det, den blev til, hvis jeg ikke havde haft fuld arbejdstid derhjemme.”

Efter at Birgitte er gået på efterløn, er det gået slag i slag med opgaver inden for ”børn, unge og kristendom” – ikke mindst med LM’s Tro i familien-projekt, men også med relationer til DBI og KPI.

Hun glæder sig over Tro i familiens fokus på at hjælpe familier til at give gode vækstbetingelser for troen og peger på, at den kristne oplæring først og fremmest er hjemmets ansvar. 

”Det er hjemmet, der skal koordinere, hvad deres børn får af kristen oplæring, men menigheden skal sørge for gode tilbud og hjælpe med at prioritere,” siger hun.  

Uddrag af en artikel i Tro & Mission nr. 02/2014