Nu føler jeg mig elsket
På kirkebænken følte jeg, at Gud udfyldte et hul i mig, siger ung mor, der var gæst ved barnedåb
”Præsten sagde, at Gud elsker mig, at jeg er skabt, som han vil have mig, og at jeg kan lægge alle bekymringer over på ham. Det gjorde noget helt vildt ved mig.”
Sådan husker 28-årige Nanna Kristine Nielsen fra Tarm den episode, der for tre år siden blev begyndelsen til hendes nye kristne tro. Hun sad den søndag alene på en kirkebænk og lyttede. Venindens datter skulle døbes.
Et pust af lettelse, hvor alt blev løsnet
I sin opvækst har Nanna haft en del udfordringer. Nu levede hun i et anstrengt parforhold og havde lige haft en depression. Kirke og kristne mennesker havde hun aldrig haft meget tilovers for.
”Da jeg hørte ordene om Guds kærlighed den dag, udfyldte det et hul i mig. Det var som en bølge eller et pust af lettelse, hvor alt i mig blev løsnet. Det føltes som et kram og en oplevelse af, at jeg ikke var alene på bænken.”
Nanna følte sig lettere og anderledes, da hun gik derfra, men vidste ikke, hvad der egentlig var sket. Da hun kom hjem igen, åbnede hun datterens børnebibel, og allerede på de første sider følte hun ordene som svar på livets store spørgsmål, som tidligere havde rumsteret i hendes tanker.
Søgte kirke og unge kristne
I et halvt år gik hun til gudstjeneste hver søndag i den lokale folkekirke, og hun fik noget med sig hjem hver gang. Hun talte dog ikke med nogen dér, og hun følte sig lidt ensom med sin nye, men lidt diffuse tro, som hun ikke havde mod til at snakke for højt om. Kæresten respekterede dog, at hun gik i kirke.
I et forsøg på at komme i kontakt med andre lavede Nanna et opslag i en Facebookgruppe for unge kristne. Derigennem blev hun inviteret med i Skjern LMU.
”Det var en vild oplevelse for mig at møde op dér. De unge delte frimodigt ud af deres tanker om Gud og Bibelen. Det var noget helt nyt for mig, og de tog rigtig godt imod mig,” fortæller Nanna, der både var ældre og i en anden livsfase end de fleste i ungdomskredsen.
Menigheden viste, at hun var ønsket
Det gav hende mod på at opsøge Tarm Frimenighed, selv om hun frygtede, hvad folk ville tænke om, at hun havde et barn uden at være gift. Sammen med datteren mødte hun op til gudstjeneste påskedag i 2018.
Hun kalder det ”en ubeskrivelig god oplevelse”, der gav hende fornemmelsen af at være ønsket. Alle hilste på dem, og et par satte sig ved siden af dem.
Nanna fortsatte med at komme til gudstjenester og blev inviteret med i en af frimenighedens cellegrupper, der mødes for at snakke om Gud, troen og livet. I løbet af den kommende tid blev hun desuden inviteret på uendelig meget kaffe rundt i folks private hjem.
Gud har været med hele vejen
”Når jeg ser tilbage på det, der er sket de sidste tre år, er jeg overbevist om, at Gud har været med hele vejen. Det var Jesus, der holdt om mig på kirkebænken. Men det har været svært for mig at se en mening med alt det svære. Jeg kunne opsøge Gud, og han har oftest virket gennem andre mennesker. Når jeg ikke magtede mere, ringede nogen og tilbød mig hjælp.”
”Jeg er blevet et helt andet menneske, og mange ting i mit liv er anderledes nu end for tre år siden. Før var jeg en usikker, grå pige, der ikke turde stå ved mig selv. Jeg plejede mit image og troede, jeg var lykkelig, hvis andre troede, jeg var lykkelig. Nu tør jeg vise mine svagheder og spørge om hjælp. Samtidig er jeg ikke længere bange for at stå ved over for mine gamle veninder, at jeg er kristen.”
”Før levede jeg som min egen lykkes smed, der satte mig selv først. Dengang levede jeg i almindelig luksus; nu køber jeg genbrug og har på et tidspunkt også samlet flasker. I dag har jeg i øvrigt slet ikke lyst til at drikke mig fuld.”
”Jeg har skammet mig over nogle ting, efter jeg kom til tro. Nu er hele mit liv under langsom ombygning. Og jeg skammer mig ikke længere over min fortid, fordi jeg ved, at mine forkerte handlinger er tilgivet.”
”Jeg er ikke længere i tvivl om, at det er det bedste liv for mine børn at leve som kristen. Derfor rørte det mig også, da jeg forleden bemærkede, at min femårige datter spontant sagde til sin etårige lillebror: ’Jesus elsker mig, og han elsker også dig.’”
Uddrag af artikel fra Tro & Mission 12/2020
