Per Bøndergaard
Da jeg åbnede bogen for første gang, må jeg indrømme, at jeg tænkte ved mig selv: Skal alle 3,16-vers i Bibele…
Andagt
Aida H. Andersen

Det var vore sygdomme, han tog. Det var vore lidelser, han bar.
Es 53,4

Vores verden er til tider alt for fuld af lidelser og sygdom. Vi mærker smerten og sorgen, der kan være ved at sprænge os i stykker, fx når vi mister en, vi holder af. I vores årer er indgivet et stof, der kæmper imod, når dødens ubarmhjertighed huserer En sidste rest fra Skabelsens morgen, der aldrig kan forene sig med dødens realitet. Døden er en fjende.

Der er en, der har set det! Set, hvor rædselsfuldt det er. Set vores verden og haft viljen og magten til at handle. Han kender så udmærket den sønderrivende smerte over tabet af en elsket. Derfor skulle lidelsen og døden ikke have det sidste ord. Derfor tog han vore sygdomme og bar vore lidelser for at kunne give os en ny verden. En verden uden lidelser, uden sygdomme, uden død.

Midt i det, der er svært i dit liv lige nu, må du vide, at Jesus har båret det for dig. Han ser og mærker, hvor smertefuldt det er, og ønsker, du må finde trøst i, at han vandt over lidelsen, Han har sejret over døden og kan derfor række dig håbet. Grib det — det er din chance for at komme igennem!

 

Livsalige dag
Den kommer, den kommer, den dag, som vi venter,
den lyseste dag, som på jorden skal gry,
da Herren almægtig alene regerer,
og Satan og synd for hans åsyn må fly.
Og skabningen, udløst fra strid og fra synder,
hans ære i evigheds tider forkynder

DS 568 v. 4

 

Ovenlys på dage med sorg, Credo 2006, trykt med tilladelse.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Lisa Birkmose
Lisa Birkmose er vokset op med søndagsskole og missionshus som en naturlig del af livet. Men hun har måske ikke altid været bevidst om betyd…