"Herre, Hærskares Gud, rejs os igen, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst" (Sl 80,20)
I salme 73 skriver sangskriveren Asaf om sin anfægtelse, og i Salme 80 beder han tre gange den samme bøn. Han beder i vers 4: "Gud, rejs os igen". I vers 8 beder han: "Hærskares Gud, rejs os igen" og i vers 20: "Herre, Hærskares Gud, rejs os igen."
Han, som Asaf beder til, er både Gud, Hærskares Gud og Herre.
Vi har også brug for at bede denne bøn: "Gud, rejs os igen!" Ser vi tilbage på året, der er gået - ja, vores liv indtil denne dag - så har vi mange gange haft brug for at bede: "Gud, rejs os igen".
Som et lille barn
Betragter man forældre, der er ude at gå tur med deres små børn, og ét af børnene falder, så går de straks hen og rejser det op igen. Måske det også har brug for trøst, hvis det har slået sig.
Det er jo mærkeligt, men et lille barn, der lige har lært at gå, rejser sig ikke selv igen, hvis det falder, men venter på, at én skal komme og rejse det op igen.
Det er et forunderligt billede på vores forhold til Gud.
Han følger os som en far, og når vi falder, ønsker han at rejse os igen. Og det er vores redning.
Ud af ruinerne
I forbindelse med katastrofen på Haiti 2009/2010, så jeg et klip derfra, hvor en 16 måneder gammel pige efter tre døgn blev trukket ud af ruinerne, frem i lyset.
Hun blev frelst.
Hærskares Gud søger også efter os i vort livs ruiner og rejser os op igen. Får han lov til det, bliver der endnu større glæde, end når en far igen står med sin datter i armene efter, at det har været skjult i murbrokker i tre dage.
Og når vi ser hans ansigt lyse, ser vi Jesus - lyset, der stråler fra evangeliet - så vi kan blive frelst.
