En, der var ramt, slået og plaget af Gud.
Es 53,4
Gud er jo Kærligheden selv. Så hvem i alverden er det, han vil ramme, slå og plage? Satan? Nej, sin egen elskede søn! Den søn, der hele sit liv aldrig har svigtet Gud, sin far, bliver nu plaget. Ikke af romerne eller jøderne, men af Gud selv. Jesus bad fortvivlet: “Lad mig slippe… men ske din vilje”. Og den skete. Guds vilje var at ramme ham, sende ham ind i dødens mørke. Guds vilje var at lade al sin vrede over synd og uretfærdighed gå ud over Jesus.
Guds vilje var at ramme, slå og plage Jesus, fordi han ikke kunne bære at lade sin vrede ramme dig i dødens evige mørke. Derfor bar Jesus skylden for dine svigt og dine nederlag. Hos Jesus er din skyld væk!
Jesus var fortvivlet og angst over at skulle møde Gud som dommeren, fordi han vidste, hvad der ventede ham! Men han gjorde det. Fordi han elsker dig.
For min skyld blev du så forladt
og af Guds vrede taget fat,
at aldrig jeg forlades skal
i dødens grumme, dybe dal.
DS 191 v. 10
Ovenlys på dage med sorg Credo 2006, trykt med tilladelse.
