I Sverige

22/06/2020

Som det fremgår af overskriften, er vi i Sverige. Carls mor, Siv på 85, har været syg i nogle år, og hun klarede ikke den corona-infektion, hun blev ramt af i tillæg, og døde stille i sit hjem den 22. maj.

Carls søster var der de sidste døgn, og vi er meget taknemmelige for, at vi også kunne tale i telefon med Siv.

Flytrafikken til Tanzania har været indstillet nogle måneder, men den begyndte så småt igen sidst i maj, og vi kunne rejse hjem på en af de første ture. 

Den 11. juni var der begravelse, hvor den nærmeste familie deltog. Det var en fin højtid, og vi er glade for, at vi fik mulighed for at være med og dele sorgen og fællesskabet med hinanden.

Vores datter beskrev det som "balsam for sjælen at kunne være sammen og dele anekdoter og at kunne græde, le og synge sammen i disse tider."'

Carls søster holdt en fin tale om Sivs liv og tjeneste, et liv, som var præget af tjeneste for andre i efterfølgelse af Jesus. Hun læste Jeremias 31,3, som betød meget for Siv: " Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig. Det er et trøsterigt ord, som man kan leve og dø på.

Begravelsen fandt sted i Järpås i Västergotland, hvor Carl voksede op.

Vi havde ikke planlagt en rejse til Sverige denne sommer, eftersom det er så kort tid, siden vi blev sendt ud, men når vi nu er her, bliver vi lidt længere tid og holder ferie. Vi ser frem til at være sammen med børn og slægtninge og at nyde sommerlyset.

To ugers frivillig karantæne er overstået, og vi er raske.

Vi forsøger at holde vores swahili i gang ved blandt andet at læse dagens bibel- og andagtstekst på det sprog.

Det er planen, at vi rejser tilbage den 12. juli. Først til Iringa for at afslutte sprogkurset, inden vi forhåbentlig flytter til Kiabakari, når efterårsholdet begynder på bibelskolen, og vores norske og danske kolleger kommer tilbage.

Tanzania har lempet på restriktionerne, så skolen er åben igen.

Det virker jo til, at Afrika indtil videre er sluppet mildere gennem corona end resten af verden. Samtidig opfordrer sundhedsmyndighederne stadig til forsigtighed og håndvask, og eftersom der ikke er sendt statistikker ud over antallet af smittede siden sidst i april, er det ikke let at vide, hvordan det egentlig går. Vi fortsætter med at bede.

Vi havde en friuge i maj, efter at vi havde afsluttet de første tre måneders swahilistudier. To af dagene tilbragte vi i Kisolanza med skønne cykelture. En cykelkæde faldt af, men blev samlet igen af en cykelsmed, som var cyklet dertil. En af vejene gik gennem en dam, og Maritas cykel blev båret over af en masai, men Carl måtte selv klare sin. 

Kirken på billedet tilhører Tanzanias første folkehøjskole, som EFS startede i Mafinga i 60'erne. Nu drives den af den nationale kirke.

En dag var vi med diakoniafdelingen i Iringa Stift rundt for at dele værnemidler ud: mundbind, beskyttelseskitler og visirer, som personalet på Neema Craft havde lavet.

Vi kørte rundt til fem sundhedsdepoter, både statslige og private: en luthersk, en katolsk og en muslimsk.

Personalet var taknemmelige. En sygeplejerske bar et engangsmundbind, som hun havde anvendt i fem dage.

Der følger brugs- og vaskeanvisning med de håndsyede mundbind. 

De fortalte, at de ikke har flere patienter med vejrtrækningsproblemer og hoste, end de plejer, og det er glædeligt.

Inden vi rejste til Sverige, havde vi en uges undervisning med hver sin lærer, så vi kunne koncentrere os om vores respektivve fagområder: sundhed og bibelundervisning.

Det var meget interessant og lærerigt.

Vi skulle forberede små oplæg og holde dem for vores lærere, Stella og Asia.

Maritas og Asias udfordring var at finde de rigtige ord til at beskrive helhedssyn på patienten/mennesket med ånd, sjæl og krop.

På nogle områder er det så selvfølgeligt, at mennesket er en helhed, at der ikke findet et enkelt ord på swahili, der kan beskrive det.

Carl fik til opgave at beskrive, hvad han skulle sige til dem, der siger, at vedkommende ikke kan tilgive et andet menneske. 

Alt sammen på swahili.

Den sidste time bød vi på kaffe og havde et godt samvær, hvor vi talte sammen og lo en masse.

Vi glæder os over, at vi hele foråret har kunnet blive ved med at mødes med danske og svenske missionærer i mindre grupper - og at se webgudstjenester - selv om større forsamlinger og fysiske gudstjenester har været indstillet for vores del.

Vi har fejret vores fødselsdage, haft bibelstudier, forsat skoleundervisningen af de svenske børn med masser af leg.

Den sidste aften inden vi rejste, blev det også til brætspil i Dar es Salaam med dansk hygge hos missionærerne Bent og Vivi i Soma Biblia.

Eftersom der kun er fly fra Iringa to gange om ugen, fik vi to dage ekstra ved kysten, inden flyet til Sverige gik. Vi undgik centrum og trængsel, men kunne fejre både vores bryllupsdag og Carls fødselsag på en smuk, men næsten folketom strand.

Vi tænker med glæde tilbage på den fine cykelferie, vi havde i Danmark sidste sommer, og er kede af, at vi ikke kan besøge jer nu. 

I stedet blev det til en cykeltur til børnene i Göteborg.

Vi nyder den nordiske sommer, som viser sig fra sin bedste side med solskin, fuglesang og søudsigt. "Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand" Salme 23.

 

 

 

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.