Tro & Mission 03/2022: Guds lov

LM's magasin med inspiration, nærvær og holdning. I dette nummer blandt andet:

- Andreas håber på OL, men mere på himlen
- Jacob baner vej for evangeliet til nomadestammer
- Vi spurgte Gud, hvor han ville have os
- Mødet med Marokkos kristne ændrede alt
- Bornholmske LM'ere får kursus og rabat på studiebibel
- På Falster samler de ind til julehjælp
- Skolegang til Phnom Penhs fattigste børn
- Jeg takker Gud for de trofaste frivillige

Bornholmske LM'ere får rabat på studiebibel

Et godt samarbejde mellem Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission (ELM) på Bornholm og den norske bibeludgiver Norsk Bibel har gjort det muligt at forhandle en god medlemspris på den populære studiebibel Bibelen Ressurs.

Værket anses for at være den mest omfattende, men også mest bibeltro et-binds studiebibel i hele Skandinavien.

Kiabakari Bibelskole fejrede 25 års jubilæum

Den 16. februar var det 25 år siden, Kiabakari Bibelskole blev åbnet.

Det blev fejret over fire dage med korsang, bibeltimer, festgudstjeneste og hilsner.

Det vers, der åbnede skolen, åbnede også jubilæumsfejringen

I forlængelse af festens første måltid i skolens spisesal torsdag den 17. februar læste biskoppen over Mara Stift, Michael Adam, ordet fra Joh 1,29: ”Se det Guds lam, der bærer verdens synd”. Det ord blev der prædiket over ved skolens åbning 25 år tidligere.

400 bibler solgt til én kunde

”Heldigvis ligger butikken i et butikscenter, hvor der er flere banker. Ellers ville jeg have brug for eskorte, når jeg skulle sætte de mange penge i banken.”

Ebenezer Shafuri er økonomimedarbejder i Soma Biblias butik i Arusha i det nordlige Tanzania, og han taler om et fantastisk salg den 14. februar.

Nemlig, at én kunde købte 400 bibler til en pris af ni millioner tanzaniske shillings. Det svarer til omkring 12 procent af en normal månedsomsætning i butikken, der ligger meget centralt i byen, oplyser missionær Bent Houmaa Jørgensen, der er direktør i Soma Biblia. 

Tanzaniske trillingepiger stortrives

Debora, Delphina og Delta er tre små kvikke piger på ti måneder, der kravler rundt i huset og på gårdspladsen.

De bor i Bunda i Nordtanzania sammen med deres forældre og to storesøstre Mgambi på otte år og Sofia på fem år.

Da deres mor, Zuhura Iddy, fødte dem den 20. april sidste år, var de imidlertid tæt på at dø alle fire. Hun var nemlig tæt på at forbløde, og den mindste trilling vejede kun 1.100 gram.

Barske livsskæbner, men stor tiltro til bøn

En engelsktime for et par uger siden blev tankevækkende for mig. En kvinde fortalte, at hendes barn var syg, og hun skulle til lægen, men hvis lægen kunne hjælpe, havde hun ikke råd til at få den hjælp. Jeg vidste først ikke, hvad jeg skulle sige. Den situation står vi aldrig i i Danmark. Men her i landet er lægehjælp ikke en selvfølge. Jeg sagde, at jeg ville bede for hende, for det var det eneste jeg kunne gøre. Derefter sagde en anden kvinde: ”Du skal også bede for mit barn”, og en tredje: ”Du skal også bede for mig mor.” Jeg blev rørt af deres tiltro til bønnen.

Kursus og studietur for unge prædikantspirer

"Formålet er at uddanne og udruste en ny generation af prædikanter i LM."

Sådan står der i invitationen til en ny type kursus, som netop er blevet lanceret i et samarbejde mellem Luthersk Mission og Luthersk Missions Børn og Unge (LMBU).

Tilbuddet retter sig til unge LM'ere, der er interesseret i en tjeneste som prædikant, og som måske allerede har prøvet at prædike eller er prøvekaldet i LM.

Første Bibeltræf i 8 år trak mange unge til

Omkring 50 unge fra Sønderjylland og Fyn var den sidste weekend i januar samlet til Bibeltræf for første gang i 8 år.

Det foregik på lejrstedet Solbakken mellem Aabenraa og Haderslev.

”Det var over al forventning fedt. Vi havde nogle gode snakke på kryds og tværs om fællesskab og hvad Bibelen siger om det, og hvordan vi dyrker fællesskabet i vores egen og på tværs af LMU’erne”, siger Jonathan Roager fra Aabenraa LMU.

Særligt fokus på tid med Gud

Jonathan Roager var initiativtager til Bibeltræf, der havde stort fokus på retræte og stilhed.

Tro og forkyndelse i en ny tid

Budskabets redaktion opfatter, at den situation gør, at man i vores tid selv må finde svarene på det meste, og at det påvirker tilgangen til Bibelen, fokusset i trosliv og forkyndelse og meget mere.

Derfor har de sat temaet ”Tro og forkyndelse i en ny tid” på dagsordenen i årets første nummer af fordybelsesmagasinet Budskabet.

”Vi vil gerne tage forskellige mennesker og generationer alvorligt og finde ud af, hvor ”skoen trykker” i nogle af de brydninger, der opleves i disse år blandt kristne med rødder i missionsforeningerne,” skriver de i introen.