Jesus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt ... (1 Pet 3,18f).
Når forbrydere i denne verden bliver dræbt, føler vi afsky. Pressen forarges over, at Afghanistan igen er begyndt at henrette forbrydere. Det stadium er vi for længst kommet forbi i Europa. Selv de skyldige i mord dræber vi ikke længere.
Jesus blev dræbt. Kendt skyldig og dræbt. Et justitsmord kan vi af og til tænke. For Jesus var jo det mest retfærdige menneske, der har gået på to ben på jorden. Det bekræfter verset her ovenfor også.
Men det var ikke et justitsmord, der skete på Golgata. Det var helt igennem retfærdigt. Jesus fik, som han fortjente! Han fik nemlig min straf. Jeg er uretfærdig; jeg er en forfærdelig synder. Skulle jeg stå foran Gud, sådan som jeg er, ville jeg blive slået ihjel af Guds hellighed.
Han blev dræbt i mit sted
Og jeg har stået der foran Gud. Det gjorde jeg langfredag. Med hele mit liv, også med alt det, som jeg tror, er godt, men som i Guds lys slet ikke holder mål. Jeg stod der - i Jesus.
Da Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes, tog han al min synd på sin kappe, sådan at Johannes kan sige, når han peger på Jesus, at der går han, som bærer verdens synd. Blandt andet min!
Og det kostede ham livet. Langfredag trådte han ind for Guds ansigt med al min - og al din - synd. Og det kostede ham livet. Gud slog ham ihjel i sin hellige og altfortærende vrede!
Jesus blev dræbt af Gud i mit sted. Det er det, vi kalder forsoningen. Derfor kan du og jeg gå fri. Derfor kan vi få lov til at leve på den nye jord til evig tid. Han gjorde det for at føre jer til Gud, som Peter skrev.
Jesu død på korset er i en og samme ting det mest forfærdelige og det allerbedste, der er sket. For der blev Jesus straffet for min skyld. Han greb ind, som der står i salme 22,32b.
Det, han gjorde der, får jeg lov til at modtage i tro - jeg skal derfor ikke ind for Guds vrede, for Jesus har været der - som mig.
Priset være ham!
