"Jesus svarede dem: "De raske har ikke brug for en læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse" (Luk 5,31-32).
Evangeliet er meget tydeligt i disse vers og minder om det, som er kernen i troen på Jesus. Nemlig, at Jesus rækker ud efter det, som er svagt og skrøbeligt, og det, som gør oprør mod ham.
I starten af romerbrevet møder du det, som er Bibelens dom over menneskeheden. Vi søger ikke Gud af os selv. Mange steder i Bibelen møder vi den sandhed. Jo længere du læser i Bibelen, jo mere vil du se, at mennesket er skrøbeligt og gang på gang vælger Gud fra.
Overbevist om Bibelen
Kirkefaderen Augustin læste enormt meget i Bibelen. Det er sagt et sted, at han citerer Bibelen 10.000 gange i sine skrifter. Så han kendte bibelen og søgte sine svar i den.
Derfor blev han overbevist om det, som er Bibelens sag, og det, som Bibelen overbeviser os om: At mennesket i tanke og følelsesliv er bortvendt fra Gud. Ja, fra fødslen af følger vi ikke Gud. Det var et langt liv med den hellige skrift, der lærte Augustin den lektie.
Glædeligt evangelium
Og det var ikke noget, han selv fandt på. Skriften overbeviste ham om det, som er sandheden: At mennesket grundlæggende er faldet fra Gud.
Derfor er evangeliet, som Jesus forkynder her, så enormt stort og glædeligt. Han kalder på syge og ikke på raske. Han rejser det faldne.
Han griber ind over for menneskeheden og over for dig i dit liv. I din konkrete synd, i dine nederlag og svigt. Der, hvor du føler dig langt væk fra Gud, der kommer han dig i møde.
Fordi han elsker dig.
