I skal holde Herrens bud, så I ikke dør; det har jeg fået befaling om.
3. Mos 8, 35b
Det var alvor. Hvis de ikke holdt Herrens bud, døde de. I al den tid, de havde kendt Gud, havde det aldrig slået fejl:
Han holdt altid, hvad han lovede. Med skræmmende styrke havde Den Almægtige Gud vist, at han mente sine bud alvorligt. Man syndede, og Gud straffede. Man syndede — og døde.
I afsnittet om Aron og hans sønners indsættelse i præstegerningen læser vi altså, at de skulle holde Herrens bud, ellers døde de. De vidste som sagt, at det var sandt; efterfølgende står der også, at ”Aron og hans sønner gjorde alt det, som Herren havde befalet gennem Moses”.
Okay, det var så Aron og hans sønner. Der er gået mange år siden dengang. Jesus har været her på jorden, han har sonet al vores synd, så hvad vedkommer det os, at Aron og hans sønner måtte dø, hvis ikke de adlød Gud?
En hel del! Der er nemlig for så vidt ingen forskel på dengang og nu. Vi skal holde Herrens bud, ellers dør vi.
Dette har flere betydninger. Det er ganske enkelt sådan, at syndens løn er døden. Det vil med andre ord sige, at synder vi, dør vi. Hvis du aldrig har syndet, behøver du ikke være bange for døden, for den har slet intet med dig at gøre. Men det er kun rent hypotetisk, for alle har syndet og skal derfor lide døden — også dig.
Imidlertid er der sket det, at Jesus har lidt vores død, straffen for synden, sådan at vi ved ham får evigt liv. Vi må vende vores blik mod ham, som kan frelse os fra vores skyld og give os evigt liv. Vores store problem, synden, har Gud selv klaret for os. Hvad ingen dyreofringer kunne klare, hvad vi selv ikke var i stand til, sørgede Gud for. Han sendte Jesus til os — til soning for al vores synd. Og enhver, som tager imod ham, får hans retfærdighed og har opfyldt loven til punkt og prikke. Enhver, som tager imod Jesus som sin frelser, har gjort ”alt det, som Herren har befalet”.
Men det river stadig i os. Vel er synden sonet, men vi mærker den endnu i os, ofte som en rasende storm, og Fristeren søger at få os til at hengive os til den. På den måde kan vi blive lokket bort fra lovens opfyldelse, Jesus. Og da skal vi dø.
Lad os derfor gøre som Aron og hans sønner, der ”gjorde alt, som Herren havde befalet gennem Moses”.
Lille Ib, Lohse 2006, trykt med tilladelse.
