| Luthersk Mission

Som ramt af et hammerslag

Mit kald begyndte som en gnavende orm i min bevidsthed, men trængte igennem som et slag med en forhammer flere år senere.

Mit hjem var ikke missionsk. Jeg ”kom med” via studenterarbejdet KFS. Meget hurtigt efter at jeg havde set, at Jesus er frelseren, begyndte urolige fornemmelser at melde sig inderst inde i mig: Du skal være missionær! Jeg lagde låg på og lod som ingenting. Men det føltes som en orm, der gnavede i min samvittighed.

Blev missionær i stedet for min mormor

Jeg har altid vidst, at jeg skulle være ydremissionær, selvom jeg ofte var utilfreds med Gud i min barndom på grund af hans beslutning.

Min mormor ville gerne være missionær, men det ”forhindrede” hendes giftermål, da morfar ikke havde det kald. Mit barndomshjem var præget af stor interesse for ydre mission, selvom jeg aldrig husker, at mine forældre har talt personligt om det.

Kaldet er aldrig et afsluttet kapitel

”Det er mange år siden, jeg første gang mødte overvejelserne om at rejse ud,” fortæller missionær Ruth Bach-Svendsen.

”Egentlig er det lige ud ad landevejen, det med kaldet – set i bakspejlet! Men sådan oplevedes det slet ikke dengang for 35-40 år siden. Jeg hørte om behovet for missionærer gennem dem, der fortalte om missionsarbejdet, og gennem bibellæsning talte Gud til mig mere personligt om det.”

Dyb hvile og dynmisk tro

Dyb hvile og dynamisk liv er Jens Ole Christensens (JOC)nye bog om Jesu måske mest kendte og udfordrende tale: bjergprædikenen.

Alle, der har læst bjergprædikenen, har fundet løfterige og inspirerende passager. Som når Jesus lover de åndeligt fattige himmeriget eller lærer os Fadervor. Men de selv samme har med garanti også fundet anfægtende og udfordrende passager. Som når Jesus siger, at kun de rene af hjertet skal se Gud, eller at porten er snæver.

På kanten af Paradis

Da den sydafrikanske missionær Martin de Lange og hans familie bliver kaldet til at være missionærer i Tyrkiet, oplever de et kald til at leve med Gud på kanten af paradis. De bliver kaldet til et land, hvor regeringens negative opfattelse af kristendommen, forfølgelse, lidelse og død er en realitet, og hvor prisen for at være kristen kan være høj.

PastaParty 2

Endnu engang har Simon Bartholdy, i samarbejde med bandet PastaParty, skrevet og oversat en række anderledes, festlige, morsomme og uhøjtidelige børnelovsange. Simon har været ansat i LM som børnemusikkonsulent siden 2015.

Cd’en indeholder ligesom 1’eren ti sange, hvoraf nogle er oversat fra engelsk og andre er helt nyskrevne. Denne gang har de også valgt at indspille nogle gode, kendte kristne børnesange.

Cd’en indeholder numre, der handler om alt fra Jesus og Jonas til giraffer og granatæbler – og der er både godt indhold og skøre indfald.

Gud svarede midt i en salto

"Jeg havde haft en virkelig dårlig dag i skolen, så da jeg kom hjem, gik jeg ud på trampolinen og hoppede," fortæller Malou.

Lige pludselig oplevede hun en stærk tvivl, som om nogen prikkede hende på skulderen og sagde: "Gud har ikke tilgivet dig, og han findes slet ikke."

"Det første, jeg kom i tanke om, var at sætte mig ned på trampolinen og bede. Jeg startede med at spørge Gud, om han virkelig var der, og om han havde tilgivet mig. Så rejste jeg mig op og lavede en salto."

Prædikant med rygmærke og depression

Finn Sørensen er en af LM’s omkring 160 prædikanter. Han passer ikke ind i den fordom, man måske kunne have om prædikanter: at de er opvokset med troen, kun beskæftiger sig med teologi og har haft et snorlige liv.

Han kom først som 20-årig til personlig tro på Jesus, og har arbejdet med lidt forskelligt - mekaniker, lærer og skoleleder, og er nu ansat som teamleder i en it-virksomhed og forkynder for LM i fritiden.

Gaveregn

Næppe havde jeg fået pladen Gaveregn ind ad døren, før Bella på syv år hapsede den og placerede den i cd-afspilleren på hendes værelse. Der blev skruet godt op, og så kørte den ellers uafbrudt i nogle dage.

Førstehåndsindtrykket er derfor noget rodet, da jeg først og fremmest hørte den gennem en væg, men også fordi vores yngste barn, Rosa påtre år, så sig kaldet til at improvisere hen over sangene.

Allerede her er skiven godkendt, for børnene elsker den.

Et langt liv i tak til Gud

Fra Inge Madsen var helt lille, har hun været vant til et liv i tro på Gud.

Familien kom til møder i LM, de holdt søndagsskole i hjemmet, og der kom ofte missionærer på besøg fra det store udland hjemme på Ravnsgård i Østermarie på Bornholm.

Opvæksten i Luthersk Mission har været et stærkt anker gennem livet for den nu 79-årige bornholmer.

På knæ for Jesus

Hun kom til personlig tro på Jesus som 13-årig på en pigelejr i Pedersker. Forinden havde hun ligget alvorligt syg i nogle uger af polio og var kun langsomt kommet til kræfter igen.

Subscribe to