Ny missionærfamilie til det nordlige Cambodja
Ny missionærfamilie til det nordlige Cambodja
I løbet af sommeren 2021 rejser familien Jensen fra Skjern til Cambodja, hvor en missionærtjeneste for LM venter.
Maria og Johannes Jensen og deres tre børn skal bo i Siem Reap, hvor de skal arbejde med en kombination af diakonale og evangeliserende opgaver.
Herudover skal de være med til at udbygge kontakter til steder og menigheder uden for Siem Reap, og Johannes vil også få ansvaret som teamleder for LM’s udsendinge i landet.
Det første års tid skal dog gå med sprog- og kulturstudier.
