Rico Tice
”Nederlag er at få succes med ting, som er ligegyldige,” lyder et citat i bogen Trofaste ledere, som forfatter…
Andagt
Andreas Kammersgaard Ipsen

Lad julenisserne leve, men overvej i stedet, om du har andre skjulte ”nisser” i dit liv, som du er slave for. Måske trænger du til at blive befriet

I 2010 skabte en frikirkepræst i Løkken overskrifter ved at klynge en nisse op i en galge uden for sin kirke. Rundt om nissens hals hang et skilt med skriften: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”.

På denne måde fik præsten gjort sin holdning til nisser temmelig klar: nisser er djævelskab og er noget, som skal forsages. Bum. 

Hvis danskerne stadig gik rundt og troede på nisser på samme måde, som man gjorde for 200-300 år siden, kunne jeg til nød se meningen med det. I gamle dage var det en almindelig overtro, at der levede små ”mennesker” på loftet eller i laden, som bragte lykke, hvis de blev behandlet ordentligt, eller ulykke, hvis de blev forsømt. Nissen var en slags husgud, som der skulle ofres (fx grød) til, for at holde ham glad.  

Men i dag er der så godt som ingen, der tror på den slags nisser. Nisser har været igennem en lang og rensende udvikling og er i dag ikke meget andet end et hyggeligt krydderi på julen.

Man kan sagtens fejre en kristen jul med kravlenisser på hylderne og Pyrus i fjernsynet. For i dag er det ikke nisserne, vi håber skal bringe os lykke, men i stedet ting som arbejde, karriere, succes, anerkendelse, penge, sex, underholdning osv. Alt sammen ting, vi kan finde på at ”ofre” til i håb om, at det skal give vores liv indhold og mening.

Men julen fortæller os, at det kun er Gud, som kan give livet dets dybeste mening. Og hvor nisserne skal holdes glade med grød og andre ofre, så elsker Gud os allerede. Han elsker os så meget, at han kom til jorden for at være sammen med os.

Så lad julenisserne leve, men overvej i stedet, om du har andre skjulte ”nisser” i dit liv, som du er slave for. Måske trænger du til at blive befriet.

Juleandagten er bragt med tilladelse fra julemagasinet 24:12 i 2017

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Comments

En andagt til juleaften handler mest om nisser. Jamen hvor er det centrale budskab? Hvor er Jesus blevet af?

Permalink
James Sabuni
James Sabuni har været redaktør ved LM’s litteraturmission Soma Biblia (SB) i Tanzania i fem år. Han har ansvar for en lang række udgivelser…