Corona og krop i fællesskabet

22/05/2020

Corona har udfordret fællesskabet de seneste måneder. Generelt i samfundet og i den kristne menighed. ”Sammen hver for sig” har været sloganet fra politikere og myndigheder. Det har der været god grund til af hensyn til smittefare. Men det er mildest talt ikke et slogan, vi normalt vil bruge i det kristne fællesskab, eller tager til os i fremtiden som en god programerklæring.

Reelt er sloganet ”sammen hver for sig” det modsatte af, hvad vi forstår ved menighedsfællesskab. I det kristne fællesskab vil vi ikke være ”sammen hver for sig”, vi vil være ”sammen sammen”. Det er det kristne fællesskabs natur.

Vi må være fysisk sammen

Jeg tror ikke, at der tidligere i mit liv er gået så lang tid, hvor jeg ikke har været til møde eller gudstjeneste. Det har været et tab. Jo, jo, vi har været til onlinegudstjeneste. Det er ganske fint i en nødsituation. Men det er ikke det samme. Det bliver for smalt, sterilt og sanse-løst i bogstavelig forstand.

Corona-situationen har i den grad været med til at understrege: Det kristne fællesskab er også et fysisk fællesskab. Kan vi ikke være fysisk sammen, udfordrer det vores eksistens som menighed. Særligt i det lange løb.

Det er ikke sikkert, at vi altid oplever det kristne fællesskab som det mest fantastiske. For den kristne menighed er et fællesskab af mennesker og syndere med mangler og modsætninger. Men derfor har vi alligevel savnet det kristne fællesskab her i corona-tiden. Det kristne liv er ikke en solo-ting, men i høj grad også noget socialt. I troen på Jesus er vi en del af Guds folk. Det er vanskeligt at være folk alene. Et folk er ikke én, men mange.

Vi tror på et åndeligt fællesskab

I vores fælles tro på Jesus er vi Jesus’ åndelige krop (1. Kor. 12,17). Det er den anden side af den kristne menighed. Den åndelige. Den fysiske side er vigtig, den åndelige er grund-vigtig. Uden Jesus-troens åndelige fællesskab, er der ikke noget kristent fællesskab. Heller ikke selvom vi er fysisk sammen og kalder det menighed.

Fysisk er det vanskeligt at være menighed ”sammen hver for sig”. Men åndeligt kan vi godt være det. I hvert fald et stykke tid. For uanset niveauet af det fysiske og sociale tror vi, at vi er Jesus’ åndelige krop. Som vi siger det i trosbekendelsen: ”Vi tror på de helliges samfund”. Nemlig, det er en virkelighed, vi tror på. Sammen.

I corona-tiden har vi savnet menigheden, det konkrete, kropslige og kontakten. Det har udfordret os. Samtidig ophæver det ikke den åndelige virkelighed, som vi tror på: At vi som kristne sammen udgør Jesus’ krop. ”Sammen sammen”.

Det er det opmuntrende og stærke ved at være en del af Guds menighed – også i krisetider.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.