Mara Stift ligger i det nordlige Tanzania og er et forholdsvist ungt stift. Der er derfor kun få uddannede præster og evangelister, så behovet for uddannelse af medarbejdere er stort.
I Mara Stift ligger Kiabakari Bibelskole, som åbnede i 1997. Kiabakari Bibelskole har stor betydning for Den evangelisk-lutherske Kirke, da skolen er med til at uddanne både evangelister og sognemedhjælpere.
Med støtte fra Luthersk Mission er der oprettet kollegier for universitetsstuderende i to af Cambodjas tre største byer, Siem Reap og Battambang. I Siem Reap bor 20 kvinder og 20 mænd på kollegiet. Kollegiet i Battambang startede op i 2022 med plads til 20 unge piger. Det er kristne cambodjanere, der står for den daglige ledelse.
De unge kommer fra fattige kår i provinsen. De ville ikke have mulighed for at tage en videregående uddannelse uden det løft og den tryghed, en kollegieplads giver dem.
I områderne nord for Siem Reap er der kun få menigheder, og de kristne har en temmelig beskeden bibelkundskab.
LM driver – sammen med sin lokale partner - arbejdet Countryside Harvest Mission, som har til formål at evangelisere, undervise og hjælpe mennesker i og omkring Siem Reap. Det er oftest kirkens præst og andre lokale undervisere, der står for oplæringen.
Disciplene blev dybt bedrøvede, da Jesus fortalte dem, at han skulle gå tilbage til Faderen. Det stod for dem som et kæmpe tab.
Vi synes måske også, at det havde været meget bedre, hvis Jesus var blevet legemligt her på jorden.
Men i virkeligheden er det en kæmpe gevinst, at Jesus fór til himmels.
For da gælder det, vi læste i Hebræerbrevet til indledning.
Hvis Jesus var blevet på jorden, havde dette ikke været tilfældet.
Ved himmelfarten fik disciplene to vigtige budskaber af engle: Jesus er nu i Himlen, og Jesus kommer igen.
At Jesus nu er i himlen ved Faderens højre hånd, er en stor trøst for Guds folk. Der er Jesus nemlig vores ypperstepræst. Der beder Jesus for os. Og der træder Jesus frem til bedste for os.
Men en dag skal Jesus forlade sin plads i Himlen. En dag skal han atter komme til vor jord - ikke som en fattig og ringeagtet, men som fyrste og sejrherre.
Den værste af de ti plager var uden tvivl den sidste.
Herren ville drage igennem Egypten og slå alt førstefødt ihjel.
En frygtelig nat - den allerførste påske. Ingen kunne afværge straffen, men Herren sørgede selv for en frelsesplan.
Israelitterne skulle slagte påskelammet og smøre dets blod på overliggeren og dørstolperne. Det skulle være deres mærke, og så ville Herren gå forbi.
Det skræmmer mange mennesker, at myndighederne i gennemsnit har adgang til 82.000 oplysninger om hver dansker.
Myndighederne har adgang til oplysninger fra mail, sygesikringskort, brug af nettet, bankkonti, fastnet- og mobiltelefon, kreditkort og andre elektroniske kort.
Grunden til, at myndighederne har lov til at skaffe sig adgang til disse mange oplysninger, er terrorlovgivningen.
Det er forståeligt, at vi kan ængstes, hvis myndighederne vil misbruge informationerne om os, eller en fremmed fjendtlig magt kommer i besiddelse af dem.
Når forbrydere i denne verden bliver dræbt, føler vi afsky. Pressen forarges over, at Afghanistan igen er begyndt at henrette forbrydere. Det stadium er vi for længst kommet forbi i Europa. Selv de skyldige i mord dræber vi ikke længere.
Jesus blev dræbt. Kendt skyldig og dræbt. Et justitsmord kan vi af og til tænke. For Jesus var jo det mest retfærdige menneske, der har gået på to ben på jorden. Det bekræfter verset her ovenfor også.
Evangeliet er meget tydeligt i disse vers og minder om det, som er kernen i troen på Jesus. Nemlig, at Jesus rækker ud efter det, som er svagt og skrøbeligt, og det, som gør oprør mod ham.
I starten af romerbrevet møder du det, som er Bibelens dom over menneskeheden. Vi søger ikke Gud af os selv. Mange steder i Bibelen møder vi den sandhed. Jo længere du læser i Bibelen, jo mere vil du se, at mennesket er skrøbeligt og gang på gang vælger Gud fra.
At skelne mellem lov og evangelium betyder, at man ser Guds dom i loven, og Guds frikendelse til evig tid i evangeliet. Luther siger, at det er en nem ting at forstå og sige med ord. Men når det kommer til erfaringen, er det straks en anden ting.
Dette vers fra Romerbrevet (Rom 15,4) peger ind i det, som er enhver kristens kamp og livserfaring, nemlig at skrifterne giver trøst.
En anfægtet sjæl, en person i krise eller et menneske, som har mistet det, han eller hun troede allermest på, kan finde trøst i Skriften. For dér findes det, som ikke forgår.