Da den sydafrikanske missionær Martin de Lange og hans familie bliver kaldet til at være missionærer i Tyrkiet, oplever de et kald til at leve med Gud på kanten af paradis. De bliver kaldet til et land, hvor regeringens negative opfattelse af kristendommen, forfølgelse, lidelse og død er en realitet, og hvor prisen for at være kristen kan være høj.
Endnu engang har Simon Bartholdy, i samarbejde med bandet PastaParty, skrevet og oversat en række anderledes, festlige, morsomme og uhøjtidelige børnelovsange. Simon har været ansat i LM som børnemusikkonsulent siden 2015.
Cd’en indeholder ligesom 1’eren ti sange, hvoraf nogle er oversat fra engelsk og andre er helt nyskrevne. Denne gang har de også valgt at indspille nogle gode, kendte kristne børnesange.
Cd’en indeholder numre, der handler om alt fra Jesus og Jonas til giraffer og granatæbler – og der er både godt indhold og skøre indfald.
"Jeg havde haft en virkelig dårlig dag i skolen, så da jeg kom hjem, gik jeg ud på trampolinen og hoppede," fortæller Malou.
Lige pludselig oplevede hun en stærk tvivl, som om nogen prikkede hende på skulderen og sagde: "Gud har ikke tilgivet dig, og han findes slet ikke."
"Det første, jeg kom i tanke om, var at sætte mig ned på trampolinen og bede. Jeg startede med at spørge Gud, om han virkelig var der, og om han havde tilgivet mig. Så rejste jeg mig op og lavede en salto."
Finn Sørensen er en af LM’s omkring 160 prædikanter. Han passer ikke ind i den fordom, man måske kunne have om prædikanter: at de er opvokset med troen, kun beskæftiger sig med teologi og har haft et snorlige liv.
Han kom først som 20-årig til personlig tro på Jesus, og har arbejdet med lidt forskelligt - mekaniker, lærer og skoleleder, og er nu ansat som teamleder i en it-virksomhed og forkynder for LM i fritiden.
Næppe havde jeg fået pladen Gaveregn ind ad døren, før Bella på syv år hapsede den og placerede den i cd-afspilleren på hendes værelse. Der blev skruet godt op, og så kørte den ellers uafbrudt i nogle dage.
Førstehåndsindtrykket er derfor noget rodet, da jeg først og fremmest hørte den gennem en væg, men også fordi vores yngste barn, Rosa påtre år, så sig kaldet til at improvisere hen over sangene.
Allerede her er skiven godkendt, for børnene elsker den.
Fra Inge Madsen var helt lille, har hun været vant til et liv i tro på Gud.
Familien kom til møder i LM, de holdt søndagsskole i hjemmet, og der kom ofte missionærer på besøg fra det store udland hjemme på Ravnsgård i Østermarie på Bornholm.
Opvæksten i Luthersk Mission har været et stærkt anker gennem livet for den nu 79-årige bornholmer.
Hun kom til personlig tro på Jesus som 13-årig på en pigelejr i Pedersker. Forinden havde hun ligget alvorligt syg i nogle uger af polio og var kun langsomt kommet til kræfter igen.
Maria Celine Lundeby, der er ungdomskonsulent i Norsk Luthersk Misjonssamband, har skrevet andagtsbogen Færdigt Arbejde til præstationsramte piger, og hun har en vigtig påmindelse til alle os piger, der forgæves stræber efter perfektion.
Tv-programmer som Kan jeg blive perfekt? og De perfekte piger er en del af DR’s tema-serie Helt perfekt: Når god ikke er godt nok. Disse programmer viser pigers kamp for at leve op til samfundets idealer. Idealer, der er bygget på illusionen om, at hvad vi ser på de sociale medier, er en fuldstændig afspejling af virkeligheden.
Hver fredag aften mødes kristne unge fra hele Bornholm til sport og hygge. Og de inviterer deres venner med.
Det nød Andrea Kjeldgaard Bech godt af, da hun i 9.klasse blev inviteret med til "tag-en-ven-med"-aften i Aarsballe LMU.
”For mig er det rigtig fedt at have nogen at være sammen med en fredag aften om andet end bare alkohol og fester. I LMU har jeg fået nogle dybere relationer og venner for livet.”
Dorthe og Ole Schmidt ventede fem år på at få deres adoptivsøn, William, der nu er fire et halvt år gammel.
De kan godt undre sig over, at Gud lod adoptionsprocessen tage så lang tid.
”Vi forstår ikke Guds ledelse i det, og indimellem har vi råbt højt og klaget, men vi har lært at hvile i, at han har en plan. Også med hensyn til, hvad vi skulle igennem,” siger de og fortæller, at de er dybt taknemmelige for deres to børn.
Det er ikke nogen selvfølge at få børn. Det har Johanne og Asbjørn Sandberg Ellesen konstateret. De blev gift for snart seks år siden, men er stadig ufrivilligt barnløse.
Parret har oplevet en lettelse ved selv at være ret åbne om deres situation, men andres reaktioner viser dem, at emnet er lidt tabubelagt. For eksempel har mange fortalt dem, at de selv har haft samme problem – uden tidligere at have fortalt om det.